du brænder
i mig
i glideflugt med changerende gevanter i dit kølvand, bundet i brisen,
bundet til brisen, letfordøjelig og æterisk
du brænder
i mig
vokset ud af gulvet, med grene i alle haver og fotosyntesen på højeste
gear med næring til jorden og dine rødder
i det ene
kommer du aldrig nærmere
svæver altid
udenfor rækkevidde,
men besnærende
smuk og mystisk
drømmen der folder sig ud
i det andet
har du aldrig ku forlade
du står sikkert i hvert et rum
med aflæggere overalt
garant for vores liv sammen
svævende
eksploderer du vilkårligt i lys
på jorden er du et hul
hvor lys forsvinder
permanent
men dit eget
lys
kan ikke nå dig
det når mig
og flås ud den anden
vej ved kraftigt undertryk
jeg brænder
i gennemstrømningen af lys
jeg brænder
forført
til at være dit fokale punkt
jeg brænder
af lys
igennem
brænder
brænder
(revideret fra version
5.2)
tilbage til
toppen