KALK, 2 år Improvisation for begyndere   HJÆLP/FAQ Hvem er KALK? Hvad skal jeg med denne CD? I er da ikke professionelle, er I? Hvor kan jeg opleve KALK live? Hvorfor hedder I KALK? Hvor stammer alle de der CD'er fra - og kan man købe dem? Hvad er forskellen på CD'erne og KALK, 2 år? Hvordan kommer jeg i kontakt med KALK? Kunne I forestille jer at foredrage om eller undervise i improvisation? Hvilket lydformat bruges der på CD'en? Hvilken computer skal jeg bruge? Hvilken browser bør jeg bruge? Kan man stille et spørgsmål uden brug af spørgeord? Er det virkelig rigtig, at det hele er improvisation? Hvad vil det egentlig sige at improvisere? Nej, helt ærligt: Hvad vil det sige at improvisere? Hvem er KALK? KALK udgøres af André Lundquist og Kenneth Krabat. AL er billedkunstner (født 1972), har arbejdet med børn, træ og ler, og blev i 2001 far. KK er digter (født 1963), har oversat og tekstet, kørt taxa og er uddannet elektriker, og er selv meget barnlig. Hvad skal jeg med denne CD? Høre, at der ingen nedre grænser er for, hvad folk vil udsætte medmennesker for i improvisationens profanerede navn! Selv blive hjælpeløst optaget af at presse både grænser og frygt i dine egne interesser langt ud over det menneskeligt mulige! Lære at tilgive dine medmennesker. Få Zen ind i dit liv. Blive mindet om selv at lege. I er da ikke professionelle, er I? Hvis professionel skal defineres i den kulturministerielle (mangel på) ånd - at man har en årsindkomst som følge af det man gør - så nej. Og ligeledes nej, hvis det handler om at kunne gøre det nårsomhelst, hvorsomhelst, under hvilkesomhelst omstændigheder, og altid af meget høj kvalitet. For det er bestræbelsen, der tæller - om man rækker efter den høje kvalitet, at være til stede, at være hengivet; ikke om man matcher niveauet fra sidst. Det er bestræbelsen, der afgør om man fortsætter med at være i live. Og i dén henseende er vi professionelle. Vi rækker ud. Fordi det er sjovt, jo - men også fordi vi ikke kan, ja. Hvor kan jeg opleve KALK live? Der er foreløbig ingen planer om omtræden, men du kan jo tage kontakt, hvis du vil Hvorfor hedder I KALK? En nær veninde havde indlæst stor dybde i vores valg af navn: Den hvide hinde man påstryger vægge og lofter, som først dækker efter mange mange påstrygninger; det grundstof vi alle behøver for at danne og vedligeholde vore knogler; et drikkebæger som dét, Jesus drak af og både korsridderne og Monty Python eftersøgte... Men navnet kommer, i al beskedenhed, også af vore forbogstaver... Hvor stammer alle de der CD'er fra - og kan man købe dem? Kalk 1-10 rummer arbejdsmaterialet fra 1999-2000 som almindelig lyd-CD'er og er sammen med liveCD'en udgivet på eget forlag, Kalkværk. De kan muligvis bestilles til hjemlån via www.bibliotek.dk. KALK 6 er en opsamling af de foregående 5, på bibliotekerne registreret som "KALK - et ganske særligt hjerte" (en Kalkværk-CD-06). Hvis man ønsker det, kan de bestilles - prisen er kr.110 pr.stk ex. forsendelse, min. 16,- kr. - men forsendelse af 2 eller flere bliver naturligvis ikke dyrere end porto og indpakning. Pris ved køb af et helt sæt: KALK 1-10 plus liveCD'en kr. 1000 incl. forsendelse. (pris i 2002). Hvad er forskellen på CD'erne og KALK, 2 år? Nærværende CD-ROM kan kun benyttes på en computer og på mp3-afspillere. Men til forskel fra de almindelige CD'er rummer denne bog-CD-ROM alle improvisationerne som tekst, skrevet af efter lydfilen og opsat som lyrisk tekst med grammatisk og grafisk pausenotation; de kan alle læses sideløbende med aflytningen af de forskellige impro-lydfiler. Samtidig kan materialet vælges betragtet ud fra forskellige kriterier: - Alfabetisk: Man plukker i det som det passer én. - Kronologisk: Man kan vælge at følge udviklingen i improvisationerne. - Temamæssigt: Eller følge udviklingen indenfor opsatte improvisationsrammer. - CD-rækkefølgen: Eller lytte, som det er placeret på CD'erne - "hitmateriale" som nr. 1, og det sværere tilgængelige længere nede i rækkefølgen. Bog-CD'en er registreret som KALK, 2 år improvisation for begyndere   99 lyriske improvisationerfor stemme og klaver af Kenneth Krabat og André Lundquist 1999-2001   forlaget se, sne! ISBN87-988932-0-3 Hvordan kommer jeg i kontakt med KALK? Når du læser dette, er det jo ikke sikkert, at KALK findes som samarbejde længere. Men André Lundquist står i telefonbogen, og Kenneth Krabat kan givet kontaktes via et forlag - se efter seneste udgivelse på biblioteket. I skrivende stund er adresserne André Lundquist Tøndergade 9, 4tv 1756 Kbh V tel. 3379 0917   Kenneth Krabat Sindshvilevej 22, st. 2000 Frederiksberg tel. 3888 4468 krabat@menneske.dk krabat@mac.com             Pt. har André to udstillinger på http://www.menneske.dk/andre, og Kenneth sit net-værksted på http://www.menneske.dk/krabat. Kunne I forestille jer at foredrage om eller undervise i improvisation? Om vi begge kan/vil stille op afhænger ligeledes af, om vi arbejder sammen, når du kontakter os. Men undertegnede har undervist i improvisation og vil givet fortsat være nem at overtale til at fortælle og/eller illustrere. Hvilket lydformat bruges der på CD'en? Improvisationerne er optaget med hhv. en AKG og en Senheiser-mikrofon, i begyndelsen til svækket spolebånd, senere til kasettebånd med en prof Sony, og slutteligt direkte ind i en Mac. Disse lydfiler er på computeren ukomprimerede .aiff-filer, dvs. uden væsentligt informationstab. For at få plads til dem alle i nærværende elektroniske bog, er de konverteret til mp3-filer - et lydformat, hvor mængden af informationer reduceres til mellem 1/5 og 1/15, på en måde så øret narres til at tro, der ikke mangler noget. KALK 1-10 er komprimeret til 44 khz/128 kbps *, live-filerne er 112 kbps og de 10 overskydende improer er på 92 kbps, for at få plads til flest muligt indenfor CD'ens 700 MB. Da mange af indspilningerne i forvejen er pænt støjende, har den forholdsvist hårde komprimering ikke den store betydning (for andre end puristen). Dog må det sandes, at dén der med at arbejde med digitallyd skulle være fuldstændigt uden tab af nogen art... Dét er en and. Selv ukomprimerede lydarkiver, der har været gennem flere bearbejdninger, vil efter komprimering af og til "hakke". Selv højere bit-rate, 160 kbps, 192, 220 osv., hjælper kun meget lidt. Dette angiver at fejlene findes i det ukomprimerede arkiv, hvor de blot ikke kan høres. Skal denne fejlkilde elimineres, eller reduceres kraftigt, er der kun én vej frem: Den hurtigst mulige computer, bearbejde materialet hvor det først blev optaget, og aldrig bruge arkiver, der først én gang er komprimeret til Mp2 og Mp3, til andet end referencemateriale. Eller optage analogt... (* Dé, der har haft en spolebåndoptager ved, at jo hurtigere båndet kører, desto bedre lyder det, og des mindre kan der være på båndet, naturligvis. Det samme hér: betegnelsen kbps betyder kilobytes pr. sekund; det angiver hvor mange informationer, der er plads til pr. sekund. En aiff-fil kan f.eks. rumme og afgive 1500 kilobytes pr. sekund, mens en ok mp3-fil kun rummer 220kbps) Hvilken computer skal jeg bruge? Alle computere med Windows 95 og derover, eller MacOS 8.1 og derover. Hvilken browser bør jeg bruge? Kort sagt: Du kan benytter alle moderne browsere. Uddybet: Der er ikke foretaget kompliceret html- eller javaprogrammering. Eneste 2 reelle krav er, at browseren kan vise frames, og med eller uden et plug-in kan afspille lydfilerne. I skrivende stund er der vist næppe ret mange computere tilbage, som ikke har opgraderet browseren til nyeste model med QuickTime eller Windows Media Player-plugs. Layoutets framesæt er testet på Netscape 4.7.5 og 6.2, Explorer til Mac 5.0 og 5.1, Opera 5.0 til Mac, iCab (Mac), Explorer 5.0 og 5.1 til PC og Netscape 6.1 til PC. Under visse omstændigheder vil Internet Explorer ikke tillade at mp3-filerne loades i nederste frame, som tanken var. I stedet loades disse externt, med deres kontrollinie svævende over vandene. En mulig afhjælpning af dette problem kunne være at genistallere Quicktime eller se på indstillingerne i din media player. Kan man stille et spørgsmål uden brug af spørgeord? Nej. Er det virkelig rigtig, at det hele er improvisation? Der er vist 4 numre ialt, hvor teksten udgøres helt eller delvist af digte, undertegnede har skrevet - af de resterende er både tekst og musik improviseret på stedet. Hvad vil det egentlig sige at improvisere? Øeh... tarveligt spørgsmål! Men tænk på James Bond og Q, så har du et svar! Nej, helt ærligt: Hvad vil det sige at improvisere? OK. Jeg spekulerede længe over, hvor historierne kom fra. I begyndelsen var det noget, jeg jokede med, men min fornemmelse af indimellem at tune ind på et liv blev mere og mere reel: At være i kontakt med et liv der levede, eller havde levet, hvor mærkeligt det nu end lyder. Jeg kunne begynde at dele mine improvisationer op i to - dém, hvor min åbenhed, mit ønske om at modtage, nåede udenfor min egen sfære og derfor kom til at handle om andre liv, og dem, der blev indenfor den personlige sfære og derfor kun handlede om mig selv og mine fantasier, spekulationer, drømme osv. Ved gennemlytning af de optagne improvisationer, sammenholdt med mine oplevelser under improvisationerne, gik op for mig, at jeg havde det bedst med de historier, hvor jeg hele tiden havde været 1, 2, 3 eller flere sætninger forud, eller følelsen total og den pågældende historie nærmest kun en tilfældig fremstilling af denne følelse, så jeg var blevet overladt til blot at lave det rent håndværksmæssige med at få den ud i ord så godt jeg nu kunne. Jeg udleder, at improvisation baserer sig på to ting: på nødvendighed og på hengivelse. Hvis egoet begynder at tale med; hvis man for voldsomt ønsker sig AT IMPROVISERE, snarere end med sin åbenhed at tage imod hvad der kommer, vil oplevelsen mangle dén ydmyghed, der gør at man kan høre ud over sig selv. Hvad man i stedet hører er sin vilje. Man hører sit eget øjeblik. Se, dét er paradoksalt. Improvisation bliver gerne omtalt som hjemhørende under øjeblikket. Men hvor viljen afgiver domæne, rækker den egoløse kontakt ind i en anden tid og et andet rum, ikke nødvendigvis fremtiden, ikke nødvendigvis det fysiske nutidige rum. Hengivelsen - dér hvor man formår at ikke sætte (for mange) grænser op for, hvad der kommer, og blot skal sørge for at sluse dét igennem til dem man improviserer sammen med - åbner døre til noget der er større end øjeblikket. Jeg tillader mig at kalde det ALTIDEN og ALRUMMET. Måske sammenligneligt med det kollektive ubevidste, jeg ved det ikke. Måske er det blot slangen ned i det personligt ubevidste... det ved jeg heller ikke. Men jeg oplever det som værende større end mig selv. Langt større. Og langt mere interessant, end hvad jeg kan fantasere mig til.   Kenneth Krabat 18.04.2002