10 GODE SPROGRÅD
(af Paul Hammerich – SDE)

Paul Hammerich har i forbindelse med udarbejdelsen af SDE (Store Danske Encyklopædi) skrevet 10 gode sprogråd til forfatterne til de enkelte artikler i det store danske opslagsværk.

Paul Hammerichs 10 gode råd kan bruges af alle, der arbejder med formidling.


SKRIV DANSK - 1

"Tal dansk, din sorte hund! Så skal vi nok svare for resten."
     -- (Ludvig Holberg)

I begyndelsen var ordet. Langt senere kom dansk, vor moders stemme. Ca. 5 millioner mennesker kan mundtligt gøre sig begribelige på Muddersmålet. Langt færre kan skrive dansk, så det forstås af andre end slægt, venner og kolleger.

Skriftsproget er nemlig splittet op i en række særsprog eller kodesprog, skabt til at forstås af en lukket gruppe og ikke andre. Et klikesprog bliver finere, jo færre der fatter det. Der er eksempelvis Brev-til Børge-sprog, BT-sprog, DR-sprog, SAS-sprog, koncern-sprog, embedsmands-sprog, formular-sprog, apotekerlatin, punker-sprog, WordPerfect plus lige så mange fagsprog, som der er fag fra astronomi sprog til autolakerer-sprog.

Sproget er vejen til erkendelse, og slæden der kommer i vejen. Man kan blive målløs af at granske de varierende betydninger af et enkelt ord som MÅL. Mål er ikke det samme for en matematiker, en tøjekspedient, en sportsjournalist, en økonom, en præst eller en dialektforsker. Enhver har sit mål. Og dog har vi et fælles mål, det, som vor dansklærer prøvede at banke ind i knolden på os.

Nu skal vi på skolebænken igen til særundervisning i samsproget ENCYKLOPÆDISK DANSK.


SKRIV TIL LÆSEREN – 2

"En ekspert er en fagidiot på et område og idiot på alle andre
     -- (flere fædre)

Skriv til læseren! Ha-ha. Dette uhyre med mange hoveder: Fagfolk, lægfolk, studerende, pensionister,
beslutningstagere, lønslaver, kryds-og-tværs-løsere, bibliotekarer, børn af reolindehavere, rødhårede, vegetarianere, fængslede.

Fortvivl ikke. Målgruppen lader sig indkredse.

Du behøver ikke tage hensyn til analfabeter, åndssløve eller bogløse. Du er i den fordelagtige position, at du kan kræve noget af læseren. Læseren vil til gengæld kræve noget af dig.

Du skal ikke sælge varen, da læseren allerede har vist sin interesse. Læseren kommer til dig og skal møde dig i øjenhøjde. Det forventes ikke, at du snobber for læseren – hverken opad eller nedad.

Du skal ikke overvurdere læserens kundskab. Læseren trygler dig jo om kundskab. Du skal ikke undervurdere læserens intelligens. Læseren har været så klog at søge dig.

Jeg har sat læseren i ental. Da der ikke kommer en afløser for SDE**) de første to generationer, skal værket kunne holde et helt århundrede. Vor læser er altså ung. Lad os kalde hende Alexi. Hendes mor opkaldte hende efter en kær TV-figur. Blandt venner er hun Lexi. Hun går i 2.g. på Tarm Gymnasium, har 9,2 i årskarakter, vil gerne være sygeplejerske eller måske læge og derefter giftes og have mindst 1 ? barn, lille bil og stor hund. Lige nu er Lexis interesser aerobics, akvarelmaling, korsang, skak, Mellemøsten og drenge.

Sæt dig i Lexis sted, når du skriver. Du skal udvide hendes horisont med nogle artikler, og hun skal hverken have fagsprog eller almensprog, men den tredje dimension: ENCYKLOPÆDISK.

Der var engang en norsk videnskabsmand. Han skrev en fremragende doktordisputats. Han bad sin kone læse den. Hendes forståelse stod ikke mål med hendes beundring. Så skrev han et resumé, som han kaldte: "Tre sider til onkler og tanter".

**) Store Danske Encyklopædi


SKRIV TIL TIDEN – 3

"Kun tidsbestemt kunst varer evigt"
    -- (PH)

Du skriver på kanten af evigheden. Langt ind i 2100-tallet skal man granske SDE for at fatte, hvad de danske troede, tænkte, vidste eller ikke vidste dengang. Sprogligt bliver SDE med alderen et testamente over, hvordan de danske udtrykte sig skriftligt dengang. SÅDAN! vil Lexi sige, når hun fylder 89 år.

Perspektivet skal ikke tynge dig. Men i skrivende stund må du godt tænke på ordenes bonitet, deres ydeevne. Nogle udtryk er holdbare og slidstærke, andre er flygtige og tåler ikke genbrug.

Det første gode råd, jeg fik fra min gamle redaktør på Rådhuspladsen i 1949 lød: "Pas på ordenes VALØR."

Han blev ofte skuffet ved læsningen af dagens avis. Således var vor motormedarbejder en mester i kardanaksler og dobbelt bremselængder, men ikke i formidlingen af nyhederne. Engang måtte en redaktionssekretær luge så kraftigt ud i den lille trafikfyrs manus, at der kun blev det halve tilbage. Den stærkt beskårne mand stod kort efter i redaktionssekretariatet og holdt dirrende korrekturaftrykket frem for sin bøddel: "Hvad siger ikke den gamle redaktør", råbte han, "pas på ordenes valeur!"

I sin bog "Om den danske stiil" fra 1802 opstillede K.L.Rahbek fire fordringer til skribenten:

1. Renhed

2. Rigtighed

3. Tydelighed

4. Passelighed

Det kan vi alle skrive under på og så konstatere, at det sidste ord PASSELIGHED er røget ud af Retskrivningsordbogen og nu kun bruges i negationen UPASSELIGHED. Og det er noget helt andet end LØGN.

Undgå derfor modeord, jargon og slang – undtagen i artiklerne om mode og slang. Om ganske få år kan de misforstås, hvis du i SDE anfører, at Nero var mest til mauriske slavinder eller at Hitler var rimelig grusom mod jøderne. Det er længe siden 10-øren er faldet og endnu længere tilbage, at Lexis oldefar lod daleren rulle. Kun mosefund er vakse ved havelågen. Selv bred ymer har en tanke. Det kan kun have timelig interesse, at Kim Larsen kalder sin kone Kranen og rockerne deres for Silden.

Godt dansk er slidstærkt. For eksempel går mundheldet "Råd er bedre end uråd" tilbage til Peder Låle (ca. 1350)


SKRIV TIL HELE HJERNEN – 4

"De lærde ser dobbelt"
   -- (PEDER SYV).

Du skal prøve at skrive, så Lexi husker, forstår, overbevises, bevæges.

Derfor må du informere, forklare, overtale, underholde.

Bruger du disse fire virkemidler med mådehold, falder Lexi hverken fra eller i søvn undervejs.

Du skal med artiklens indhold opleve på læserens vegne og med din form skabe oplevelse i sig selv. Derfor må du fornøje, mens du gavner. Hvis SDE får sit eget rigsvåben – måske en ugle med en diskette i næbbet – kan der under det stå:

Ej blot til lyst og ej blot til nytte.

I SDE vil Lexi læse artiklen om hjerne. Hun blev hverken tilfredsstillet eller opmuntret af at slå op i Gyldendals tibinds, hvor hjerne-opslaget er en opremsning af faglige data og termer. Det drejer sig dog om vores mest spændende indvold. Men forfatteren har indskrænket sig til at bruge venstre hjernehalvdel, der hvor tanke, intellekt, logik og leksikal bedreviden sidder.

I SDE vil Lexi få ren besked om samspillet mellem venstre og højre hjernehalvdel. I den højre sidder centrene for følelser og sanser, lidenskaber, former, farver og stemninger, gråd og latter. Eller som en begavet ekspert med evne til at bruge hele hjernen har udtrykt det: "Der er lige så stor forskel på venstre og højre hjernehalvdel som på en computer og en solnedgang".

En rigtig SDE-artikel er et produkt af begge halvdele. Hvis vi kun havde adgang til højre side, ville encyklopædien formodentlig være skrevet på vers.

Forskeren er venstreorienteret, journalisten er højreorienteret. EN amerikansk medieekspert har forsøgt en enkelt opstilling af de kræfter, der driver de to arketypers værk:

FORSKER versus JOURNALIST:

abstrakt versus konkret

fakta versus handling

teori versus praksis

nøgtern versus begejstret

detaljeret versus generel

metode versus resultat

til kollegaen versus til læseren

Som encyklopædist skal du altså optræde som dobbeltmenneske for at få videnskab ned på jorden og viden ind i Lexis knold.

Jesus, Jeanne d'Arc, Louis XVI, von Ribbentrop og Aldo Moro havde et til fælles: De blev alle henrettede. Hvis du nøjes med denne konstatering, er du en kold venstre. Vi skal have henrettelsens metode med, de stærke billeder fra højre – korsfæstet, brændt på bålet, guillotineret, hængt, skudt bagfra.

I skæringspunktet mellem fornuft og følelse, mellem fag og hverdag, opstår den funktionelle SDE-artikel.


SKRIV KLART – 5

"Vi skal ikke bare udtrykke os, så vi bliver forstået, men så vi overhovedet ikke kan misforstås."
  -- (Marcus Fabius Quntilianus)

Et af de første råd, jeg fik som studerende i journalistik, Ohio 1947, lød: "Vid hvad du vil sige og sig det klart og interessevækkende." For at kunne skrive klart, må man kende et tema i dybden. Klarhed er sprogligt i familie med både at afklare og forklare. Netop klarheden kan forhindre, at Lexi føler sig dum og fortabt efter læsningen.

Her er seks sproglige fejl, der skaber uklarhed.

A. at overforenkle – Man når aldrig ind til kernen, når man skøjter rundt på overfladen.

B. at overdrive – I begejstring, forargelse eller hybris (overmod red.) kan en ekspert komme til at bruge for stærke ord. Kun få har fortjent betegnelsen idiot, færre geni.

C. at bruge unøjagtige ord – Reglen er, at et ord er det rigtige ord og alle andre mere eller mindre forkerte. Er du i tvivl, så opsøg synonymordbogen. Det er ingen skam, og den taler til begge halvdele af hjernen.

D. at bruge intetsigende ord – Snakken om fremmedord er irrelevant. De fleste danske ord er kommet til os som frø af ugræs og fine kornsorter over hegnet. De fleste SDE-opslag er fremmedord. Som indvandrere bliver de danske i 2. generation.

Noget andet er utilgængelige ord. Nogle af dem er nødvendige i sammenhængen og må så forklares. Vanskelige ord som forklares er at foretrække for forenklinger uden det vanskelige ord. En artikel er ikke nødvendigvis fremragende, fordi den er let at læse.

Det utilgængelige kan som regel tilgængeliggøres ved at finde det klareste udtryk. Hvorfor eukrasi, når vi har sundhed eller velgående. Eller potage, når vi skal købe suppe. Gælder det en gryde med grønsagssuppe, makaroni og flæsketerninger, så sig navnet – minestrone.

E. at skrive indviklede sætninger – Forsøget på at få det hele med fører alt for ofte til lange labyrintiske vendinger med tætte beplantninger af indskud og et vildskud af led og bisætninger. En sproglig rundtur får Lexi til at focusere på formen i stedet for indholdet.

Løsningen er enkelhed. Opdel din tankerække i perioder. Gør flittigt brug af punktum. Sætninger i mere end tre led
bør være undtagelser. Johannes V. Jensen har skrevet det så smukt: "Sproget er som et vindue, man ser ikke på det, men igennem det."

F. at oversætte fra engelsk – både i forskning, erhvervsliv, euro-bureaukratiet og showbiz er engelsk blevet hoved- eller fællessproget. SDE er det danske sprogs skanse og modtager ikke translationer som: Dette instituerer en obstruerende multinational kædereaktion i societetets netværk. Hvis du har et engelsk forlæg – måske dit eget – så tag danske noter, læg den engelske tekst væk og skriv meningen på dansk.

Det mest effektive middel mod usigtbare sætninger er kun at skrive, når du er klar i bolden. SDE-medarbejderskabet kan være dit bijob, men bør behandles som hovedopgaven. SDE er ikke for de trætte.


SKRIV KORT – 6

"Tænk meget, tal lidt, skriv mindre"
   -- (PEDER SYV).

Jeg skal gøre det kort. Undgå vendinger som det korte med det lange. For det første skal Lexi skynde sig til aerobics. For det andet bliver der kamp om spalterne i SDE. Hvis du ikke selv kan overholde den tildelte plads, vil redaktionen være der med saksen.

Lug ud i dine adjektiver og adverbier. Og navneord med. Herman Bang havde en dragning mod det melankolske, mod miskundelig weltzschmerz, ja rent ud sagt livslede, det englænderne kalder spleen. Et tilfælde af firedobbeltkonfekt. Du kan spare mere end det halve ved at konstatere, at Herman Bang var melankolsk af natur. "De lærde ser dobbelt" påstod Peder Syv. Selv to af det samme kan være den ene for meget, hvad enten det er til punkt og prikke eller skitseforslag.

Gå lige til sagen og skån Lexi for overflødige indgangsord som – Skal vi nævne syv punkter – Jeg skal ikke lægge skjul på – Hvis vi betragter hvælvet...

Forbruget i henhold til gulerødder er dårlig dansk for forbruget af gulerødder.

Tiden er for kort til hvileord eller tomgangsord som i og for sig – i tilfælde af – umiddelbart – imidlertid. Når de er fjernet, kommer turen til tomme, tamme fyldeord som faktisk, netop, vist, vel, sådan set, altså.

Ni ud af ti metaforer og klicheer har det bedst i skuffen. Der gives prægtige sager som kold som en brøndgravers røv. Men SDE er for de levende, ikke for dødfødte børn, der løber ud i sandet.

Blaise Pascal sluttede en længere bog med ordene: "Jeg har ikke haft tid til at skrive kortere."


SKRIV AKTIVT – 7

"Jo vanskeligere noget er at forstå, desto større er sandsynligheden for, at det er skrevet af en jurist."
    -- (Gudmund Hernes)

Begynd med det vigtigste ord. Jeg er født i Danmark lyder sølle i forhold til I Danmark er jeg født. Lexi skal nok begynde, men må helst ikke holde op. Hvordan skærper du hendes mod på at læse videre? Ved ikke at fortælle om emnet, men vise det frem i ord.

Metoden kræver ord, der forstås og fanger. Oplysningerne skal iklædes kød og blod eller ånd og temperament. Henry Luce opfandt i 1923 nyhedsmagasinet TIME og sagde straks til sine skribenter: "Det er vigtigt at vide, hvilke guder de [læserne] tilbeder, hvad de drikker, og hvad de kan lide at slås for." Biografien om Winston Churchill vil være en benløs fugl uden information om, at han tilbad sig selv, at han aldrig gik ædru i seng, og at denne patricier sloges for folkestyret.

Enhver encyklopædist ved, at kancelli-opbygningen af sætninger er "dødens pølse" – Det af tolddepartementet nylig udsendte cirkulære. Men der skal mere til. Du skal ofte vælge det konkrete og farvestærke for det abstrakte og grå.

Engang i 60'erne viste en læseranalyse, at kun 6 pct. af forbrugerne læste de ledende artikler i Politiken. Det måtte der gøres noget ved. Jeg mente, at overskrifterne var så kedelige, at selv interesserede faldt fra, før de fik begyndt. Så blev jeg sat til at omskrive rubrikkerne tre uger i træk, mens en ny undersøgelse blev sat i værk. Blandt andet kom udenrigsredaktøren med en kommentar med titlen SITUATIONEN I RUMÆNIEN. Jeg læste manus og i overensstemmelse hermed, rettede jeg rubrikken til BLODSPOR I BUKAREST. Konsekvent blev passive, abstrakte rubrikker ændret til aktive, konkrete. På tre uger fordobledes læsernes opmærksomhed om Lederen.

Ordet hus er generelt og egenlig intetsigende. Hvad er det for et hus? Villa, gård, boligblok, slum, slot. Skriv det!

Den aktive sprogrørelse er et fantastisk studium. Med fordel kan du begynde med Biblen eller Shakespeare – Død, hvor er din sejr? Her er nogle vendinger i to former. Kan vi blive enige om, hvilken af spalterne der er den encyklopædiske?

PASSIVT / SYNTETISK versus AKTIVT / DIREKTE:

Pensionister generes af narkomaner versus Narkomaner generer pensionister

I en bulletin fra det ægyptiske indenrigsministerium versus Det ægyptiske indenrigsministerium meddeler

Erhvervssektorudviklingen versus Udviklingen af erhvervslivet

Foretage en undersøgelse versus Undersøge

Gennemføre en præmieforhøjelse versus Forhøje præmien

Dagplejeinstitutioner versus Vuggestuer og børnehaver

Offentlige befordringsmidler versus Busser, tog, færger og fly

At overdrive den aktive form kan føre til folkelig hulhed. At underdrive den kan føre til intellektuel goldhed.


SKRIV I TRIN – 8

"Fakta er kaos, indtil de er ordnet lidt "
     -- (Gert Smidstrup).

Lexi skal føres ved hånden ind i civilisationens mysterier. Hun har ikke begreb om hvad No-teatret, kvanteteorien eller Romerretten er for størrelser. Det vil hun vide efter nogle minutter med SDE.

Der er enighed om at gå pædagogisk til værks. Fra det kendte til det ukendte – Fra det accepterede til det hypotetiske – Fra det begribelige til det vanskelige.

Metoden er at følge Lexi frem trin for trin. I pressen arbejder man med to modeller for disponeringen af en artikel – en amerikansk og en europæiske. Den amerikanske er STIGEN. Man begynder oppe fra det mest væsentlige (som regel nyheden) og går baglæns ned i detaljen trin for trin. Hvert afsnit skal danne sin helhed med sin afslutning, således at redaktionschefen kan klippe artiklen bagfra, alt efter hvor megen plads han vil give historien.

Den europæiske er SPIRALEN. Man går roligt op ad trappen fra hoveddøren til kvist, fra en flot indgang til en fin udsigt.

SDE-holdet er europæere og må foretrække den runde artikelform for amerikanernes frie fald. Ikke for intet betyder encyklopædi KREDSFORMET. Der er ikke opfundet et mere hensigtsmæssigt system end vores skolestils Indledning – Indhold – Afslutning. Ejendommeligt nok anvendes denne klassiske disposition ikke i konventionelle leksika. Her starter man med formalia – sproglig definition af et begreb eller en persons fødselsår og fag.

Ved oversigtsartikler og storartikler foreslår jeg, at SDE bryder radikalt med den leksikale tradition og indleder større artikler med en regulær indledning.

Lad os tage eksemplet Grundtvig. I stedet for at indlede med, hvad hans initialer står for, hvor han fødtes, hvad hans far lavede, og hvor han gik i skole, bør han straks placeres i landskabet. Man kunne skrive noget i retning af:

N. F. S. Grundvig (1783-1872) er Danmarks betydeligste salmedigter. Under stor modstand fra konservative kredse gik han til kamp mod dødbideriet og blev 1800-tallets nyskabende folkeoplyser. Hans tanker om det levende ord og om skolen for livet førte til oprettelsen af folkehøjskolerne. (Herpå kan vi så læse om hans far og mor og opvækst etc.)

Denne gamle innovation har vældige fordele og konsekvenser for SDE. Indledningen viser Lexi, hvorfor hun skal læse videre. Hendes mor, krydsordsløseren, får løsningen: Grundtvig på 11 bogstaver = salmedigter. Hendes norske fætter Terje ser i et glimt, hvorfor alle danskere snakker om denne oldnordiske fyr. Og Lexis onkel, overlæreren fra Ringe, der skal vide rigtig besked, må så leve med, at vi begyndte med det selvfølgelige.

Dette første trin, indledningen, vil skifte alt efter emne. Det kan være en oversigt, en karakteristik, et koncentrat, et resumé, en konklusion, et resultat, en pointe, et citat.

Det vil være nyttigt for alle større artikler at have en overordnet disposition fra sin fagredaktion. Overensstemmelse i opbygningen af artiklerne gør SDE funktionsdygtig.

P.t. skriver jeg på et værk om de nordiske jøders historie. Til et kapitel ville jeg vide, hvordan udlandet opfattede nordboerne ved sidste århundredeskifte. Jeg rekvirerede fotokopier af 1911-udgaven af Encyclopaedia Britannicas afsnit om Population under Denmark, Finland, Norway og Sweden. Materialet var ubrugeligt, fordi det var usammenligneligt. Nogle dårligt informerede forfattere skrev løst og fast uden overordnet styring. Danmarks befolkning blev angrebet fra en økonomisk vinkel, Finlands fra en racemæssig, Norges fra en folkloristisk og Sveriges fra en politisk.

Trin-for-trin-metoden er skabt for at gøre det ukendte kendt. Når det oplysende møje er overstået, så bind en lille fin sløjfe – afslutningen.


SKRIV MED STIL – 9

"Jeg skriver ikke, som MAN skriver, men som JEG skriver
     -- (H. C. Andersen).

Den lille sløjfe, som binder din artikel sammen, har du selv bundet. Det er dig og ingen anden, der giver denne "kredsformede belæring" om det opgivne og opslagne emne. Det er dit ansvar, at form og indhold passer sammen som hånd i hanske.

Dit medarbejderskab er en subjektiv handling med den hensigt at nærme sig objektiviteten. Så længe Den Store Danske er undervejs, vil bølgerne rulle om den personlige kontra den upartiske form.

Det er en klassisk kamp. I foråret 1970 var fejden ved at kuldsejle det senere forliste nyhedsmagasin NB! Alle på den eksperimenterende redaktion havde høje ambitioner om at gå i dybden og erobre Hørups gamle platform som "organet for den højeste oplysning". Ungdomsoprøret gjaldede. Oprørerne var allerede halvtrætte af at komme hinanden ved, men ikke at realisere sig selv.

En salon-maoistisk fløj på redaktionen krævede at udtrykke sig på en mere konform og mere det-er-nu-min-mening-facon. Resultatet var et rabaldermøde i Ingeniørforeningen, som for denne ene dag gav mindelser om Boldhuset i Versailles 1789. Efter timers kævl enedes forsamlingen om at nedsætte et udvalg bestående af kulturredaktør Erik Aalbæk Jensen og mig. Vi skulle løse den gordiske knude: subjektiv eller objektiv. Vi blev låst inde i et kosteskab. Kort før ilten slap op, blev vi lukket ud og oplæste dommen: Begreberne subjektiv / objektiv skulle skrottes og erstattes med HÆDERLIGHED. Juridisk et uskarpt begreb, men moralsk og menneskeligt ved vi alle, hvad det betyder.

Den strengt objektive artikel – den med den rene sandhed – er kedeligere læsning end Statstidende. SDE-redaktionen har ikke hyret nogen sandhedsombusmand. Hæderligheden, engagementet og stilen sidder og venter i højre hjernehalvdel. Brug disse depoter – med måde. Din private opfattelse vil ofte være en dråbe i et ocean af viden. Men Lexi vil godt mærke et temperament og en holdning bag ordene.

Den sproglige stil er drøftet i de otte første råd: Tosomheden med læseren – Nutidigheden i udtrykket – Mobiliseringen af fornuft og følelser – Klarheden i tanken overført til papiret – Den kortfattede nødvendighed – Den aktive appel – Vejen til toppen trin for trin.

Her kun et sidste vink: Stil er ikke til pynt! Stil er til at oplyse og lyse op. Stil er farlig, når den bruges som camouflage for tomhed og dovenskab.

 

SKRIV OM – 10

"Fælles sprog giver vore tanker mæle, fælles vilje gør kampdagen skøn
   -- (Johan Ottosen).

Skriv om – det er det vigtigste. For at kunne levere et færdigt stykke arbejde er det derfor klogt at lægge din deadline mindst en uge før den, redaktionen har givet dig. Hver skribent har sin skrivemetode. Kun de færreste indstiller sig på, at det største arbejde er tilbage, når først kladden er skrevet.

Edb-alderen har for mange forfattere ført til en tilbage-til-penneskaftet-bevægelse. Jeg er en af dem. Første udkast skrives i hånden og hakkes derefter ind på pc'en. Under denne proces ændres vældig meget. Pludselig står dine kragetæer trykt på skærmen. Nu er det alvor. Nu har du kladden.

Tag en udskrift (print) og gennemgå det efter en række kriterier:

a. Fik jeg skrevet, hvad jeg ville?

b. Er den gal med vægtningen og vinklingen?

c. Fik jeg udtrykt mig, så Lexi kan være med?

d. Fik jeg fulgt alle reglerne i SDE-vejledningen?

e. Er der tomme ord, dobbeltkonfekt, ubrugelige vendinger, lange ord, indviklede sætninger?

f. Lyder artiklen kedelig, passiv, krukket, staccato?

Jeg sagde LYDER. Kunstkritikeres Pierre Lübecker lærte mig engang et kneb: "Når du har skrevet en væsentlig artikel, så gå hen til spejlet og læs den op for dig selv. I denne selvransagelse vil dit øre afsløre det falske, det overflødige, det tunge, det letbenede."

Nu er der så mange rettelser, at manus skal skrives igennem. Herpå følger mødet med læseren. Du skal vise eller læse artiklen for mindst to personer – fagmanden og lægmanden.

Fagmanden er typisk en kollega, du har respekt for. Undersøg om hun / han er fagligt tilfredsstillet. Prøven vil ofte resultere i ny finresearch og justering.