10
GODE SPROGRÅD
(af Paul Hammerich SDE)
Paul
Hammerich har i forbindelse med udarbejdelsen af SDE (Store Danske
Encyklopædi) skrevet 10 gode sprogråd til forfatterne
til de enkelte artikler i det store danske opslagsværk.
Paul
Hammerichs 10 gode råd kan bruges af alle, der arbejder med
formidling.
SKRIV
DANSK - 1
"Tal
dansk, din sorte hund! Så skal vi nok svare for resten."
-- (Ludvig Holberg)
I begyndelsen
var ordet. Langt senere kom dansk, vor moders stemme. Ca. 5 millioner
mennesker kan mundtligt gøre sig begribelige på Muddersmålet.
Langt færre kan skrive dansk, så det forstås af
andre end slægt, venner og kolleger.
Skriftsproget
er nemlig splittet op i en række særsprog eller kodesprog,
skabt til at forstås af en lukket gruppe og ikke andre. Et klikesprog
bliver finere, jo færre der fatter det. Der er eksempelvis Brev-til
Børge-sprog, BT-sprog, DR-sprog, SAS-sprog, koncern-sprog,
embedsmands-sprog, formular-sprog, apotekerlatin, punker-sprog, WordPerfect
plus lige så mange fagsprog, som der er fag fra astronomi sprog
til autolakerer-sprog.
Sproget
er vejen til erkendelse, og slæden der kommer i vejen. Man kan
blive målløs af at granske de varierende betydninger
af et enkelt ord som MÅL. Mål er ikke det samme for en
matematiker, en tøjekspedient, en sportsjournalist, en økonom,
en præst eller en dialektforsker. Enhver har sit mål.
Og dog har vi et fælles mål, det, som vor dansklærer
prøvede at banke ind i knolden på os.
Nu skal
vi på skolebænken igen til særundervisning i samsproget
ENCYKLOPÆDISK DANSK.
SKRIV
TIL LÆSEREN 2
"En
ekspert er en fagidiot på et område og idiot på
alle andre
-- (flere fædre)
Skriv
til læseren! Ha-ha. Dette uhyre med mange hoveder: Fagfolk,
lægfolk, studerende, pensionister,
beslutningstagere, lønslaver, kryds-og-tværs-løsere,
bibliotekarer, børn af reolindehavere, rødhårede,
vegetarianere, fængslede.
Fortvivl
ikke. Målgruppen lader sig indkredse.
Du behøver
ikke tage hensyn til analfabeter, åndssløve eller bogløse.
Du er i den fordelagtige position, at du kan kræve noget af
læseren. Læseren vil til gengæld kræve noget
af dig.
Du skal
ikke sælge varen, da læseren allerede har vist sin interesse.
Læseren kommer til dig og skal møde dig i øjenhøjde.
Det forventes ikke, at du snobber for læseren hverken
opad eller nedad.
Du skal
ikke overvurdere læserens kundskab. Læseren trygler dig
jo om kundskab. Du skal ikke undervurdere læserens intelligens.
Læseren har været så klog at søge dig.
Jeg
har sat læseren i ental. Da der ikke kommer en afløser
for SDE**) de første to generationer, skal værket kunne
holde et helt århundrede. Vor læser er altså ung.
Lad os kalde hende Alexi. Hendes mor opkaldte hende efter en kær
TV-figur. Blandt venner er hun Lexi. Hun går i 2.g. på
Tarm Gymnasium, har 9,2 i årskarakter, vil gerne være
sygeplejerske eller måske læge og derefter giftes og have
mindst 1 ? barn, lille bil og stor hund. Lige nu er Lexis interesser
aerobics, akvarelmaling, korsang, skak, Mellemøsten og drenge.
Sæt
dig i Lexis sted, når du skriver. Du skal udvide hendes horisont
med nogle artikler, og hun skal hverken have fagsprog eller almensprog,
men den tredje dimension: ENCYKLOPÆDISK.
Der
var engang en norsk videnskabsmand. Han skrev en fremragende doktordisputats.
Han bad sin kone læse den. Hendes forståelse stod ikke
mål med hendes beundring. Så skrev han et resumé,
som han kaldte: "Tre sider til onkler og tanter".
**)
Store Danske Encyklopædi
SKRIV
TIL TIDEN 3
"Kun
tidsbestemt kunst varer evigt"
-- (PH)
Du skriver
på kanten af evigheden. Langt ind i 2100-tallet skal man granske
SDE for at fatte, hvad de danske troede, tænkte, vidste eller
ikke vidste dengang. Sprogligt bliver SDE med alderen et testamente
over, hvordan de danske udtrykte sig skriftligt dengang. SÅDAN!
vil Lexi sige, når hun fylder 89 år.
Perspektivet
skal ikke tynge dig. Men i skrivende stund må du godt tænke
på ordenes bonitet, deres ydeevne. Nogle udtryk er holdbare
og slidstærke, andre er flygtige og tåler ikke genbrug.
Det
første gode råd, jeg fik fra min gamle redaktør
på Rådhuspladsen i 1949 lød: "Pas på ordenes
VALØR."
Han
blev ofte skuffet ved læsningen af dagens avis. Således
var vor motormedarbejder en mester i kardanaksler og dobbelt bremselængder,
men ikke i formidlingen af nyhederne. Engang måtte en redaktionssekretær
luge så kraftigt ud i den lille trafikfyrs manus, at der kun
blev det halve tilbage. Den stærkt beskårne mand stod
kort efter i redaktionssekretariatet og holdt dirrende korrekturaftrykket
frem for sin bøddel: "Hvad siger ikke den gamle redaktør",
råbte han, "pas på ordenes valeur!"
I sin
bog "Om den danske stiil" fra 1802 opstillede K.L.Rahbek fire fordringer
til skribenten:
1.
Renhed
2.
Rigtighed
3.
Tydelighed
4.
Passelighed
Det
kan vi alle skrive under på og så konstatere, at det sidste
ord PASSELIGHED er røget ud af Retskrivningsordbogen og nu
kun bruges i negationen UPASSELIGHED. Og det er noget helt andet end
LØGN.
Undgå
derfor modeord, jargon og slang undtagen i artiklerne om mode
og slang. Om ganske få år kan de misforstås, hvis
du i SDE anfører, at Nero var mest til mauriske slavinder eller
at Hitler var rimelig grusom mod jøderne. Det er længe
siden 10-øren er faldet og endnu længere tilbage, at
Lexis oldefar lod daleren rulle. Kun mosefund er vakse ved havelågen.
Selv bred ymer har en tanke. Det kan kun have timelig interesse, at
Kim Larsen kalder sin kone Kranen og rockerne deres for Silden.
Godt
dansk er slidstærkt. For eksempel går mundheldet "Råd
er bedre end uråd" tilbage til Peder Låle (ca. 1350)
SKRIV
TIL HELE HJERNEN 4
"De
lærde ser dobbelt"
-- (PEDER SYV).
Du skal
prøve at skrive, så Lexi husker, forstår, overbevises,
bevæges.
Derfor
må du informere, forklare, overtale, underholde.
Bruger
du disse fire virkemidler med mådehold, falder Lexi hverken
fra eller i søvn undervejs.
Du skal
med artiklens indhold opleve på læserens vegne og med
din form skabe oplevelse i sig selv. Derfor må du fornøje,
mens du gavner. Hvis SDE får sit eget rigsvåben
måske en ugle med en diskette i næbbet kan der
under det stå:
Ej blot
til lyst og ej blot til nytte.
I SDE
vil Lexi læse artiklen om hjerne. Hun blev hverken tilfredsstillet
eller opmuntret af at slå op i Gyldendals tibinds, hvor hjerne-opslaget
er en opremsning af faglige data og termer. Det drejer sig dog om
vores mest spændende indvold. Men forfatteren har indskrænket
sig til at bruge venstre hjernehalvdel, der hvor tanke, intellekt,
logik og leksikal bedreviden sidder.
I SDE
vil Lexi få ren besked om samspillet mellem venstre og højre
hjernehalvdel. I den højre sidder centrene for følelser
og sanser, lidenskaber, former, farver og stemninger, gråd og
latter. Eller som en begavet ekspert med evne til at bruge hele hjernen
har udtrykt det: "Der er lige så stor forskel på venstre
og højre hjernehalvdel som på en computer og en solnedgang".
En rigtig
SDE-artikel er et produkt af begge halvdele. Hvis vi kun havde adgang
til højre side, ville encyklopædien formodentlig være
skrevet på vers.
Forskeren
er venstreorienteret, journalisten er højreorienteret. EN amerikansk
medieekspert har forsøgt en enkelt opstilling af de kræfter,
der driver de to arketypers værk:
FORSKER
versus JOURNALIST:
abstrakt
versus konkret
fakta
versus handling
teori
versus praksis
nøgtern
versus begejstret
detaljeret
versus generel
metode
versus resultat
til
kollegaen versus til læseren
Som
encyklopædist skal du altså optræde som dobbeltmenneske
for at få videnskab ned på jorden og viden ind i Lexis
knold.
Jesus,
Jeanne d'Arc, Louis XVI, von Ribbentrop og Aldo Moro havde et til
fælles: De blev alle henrettede. Hvis du nøjes med denne
konstatering, er du en kold venstre. Vi skal have henrettelsens metode
med, de stærke billeder fra højre korsfæstet,
brændt på bålet, guillotineret, hængt, skudt
bagfra.
I skæringspunktet
mellem fornuft og følelse, mellem fag og hverdag, opstår
den funktionelle SDE-artikel.
SKRIV
KLART 5
"Vi
skal ikke bare udtrykke os, så vi bliver forstået, men
så vi overhovedet ikke kan misforstås."
-- (Marcus Fabius Quntilianus)
Et af
de første råd, jeg fik som studerende i journalistik,
Ohio 1947, lød: "Vid hvad du vil sige og sig det klart og interessevækkende."
For at kunne skrive klart, må man kende et tema i dybden. Klarhed
er sprogligt i familie med både at afklare og forklare. Netop
klarheden kan forhindre, at Lexi føler sig dum og fortabt efter
læsningen.
Her
er seks sproglige fejl, der skaber uklarhed.
A.
at overforenkle Man når aldrig ind til kernen, når
man skøjter rundt på overfladen.
B.
at overdrive I begejstring, forargelse eller hybris (overmod
red.) kan en ekspert komme til at bruge for stærke ord. Kun
få har fortjent betegnelsen idiot, færre geni.
C.
at bruge unøjagtige ord Reglen er, at et ord er det
rigtige ord og alle andre mere eller mindre forkerte. Er du i tvivl,
så opsøg synonymordbogen. Det er ingen skam, og den
taler til begge halvdele af hjernen.
D.
at bruge intetsigende ord Snakken om fremmedord er irrelevant.
De fleste danske ord er kommet til os som frø af ugræs
og fine kornsorter over hegnet. De fleste SDE-opslag er fremmedord.
Som indvandrere bliver de danske i 2. generation.
Noget
andet er utilgængelige ord. Nogle af dem er nødvendige
i sammenhængen og må så forklares. Vanskelige ord
som forklares er at foretrække for forenklinger uden det vanskelige
ord. En artikel er ikke nødvendigvis fremragende, fordi den
er let at læse.
Det
utilgængelige kan som regel tilgængeliggøres ved
at finde det klareste udtryk. Hvorfor eukrasi, når vi har sundhed
eller velgående. Eller potage, når vi skal købe
suppe. Gælder det en gryde med grønsagssuppe, makaroni
og flæsketerninger, så sig navnet minestrone.
E.
at skrive indviklede sætninger Forsøget på
at få det hele med fører alt for ofte til lange labyrintiske
vendinger med tætte beplantninger af indskud og et vildskud
af led og bisætninger. En sproglig rundtur får Lexi
til at focusere på formen i stedet for indholdet.
Løsningen
er enkelhed. Opdel din tankerække i perioder. Gør flittigt
brug af punktum. Sætninger i mere end tre led
bør være undtagelser. Johannes V. Jensen har skrevet
det så smukt: "Sproget er som et vindue, man ser ikke på
det, men igennem det."
F.
at oversætte fra engelsk både i forskning, erhvervsliv,
euro-bureaukratiet og showbiz er engelsk blevet hoved- eller fællessproget.
SDE er det danske sprogs skanse og modtager ikke translationer som:
Dette instituerer en obstruerende multinational kædereaktion
i societetets netværk. Hvis du har et engelsk forlæg
måske dit eget så tag danske noter, læg
den engelske tekst væk og skriv meningen på dansk.
Det
mest effektive middel mod usigtbare sætninger er kun at skrive,
når du er klar i bolden. SDE-medarbejderskabet kan være
dit bijob, men bør behandles som hovedopgaven. SDE er ikke
for de trætte.
SKRIV
KORT 6
"Tænk
meget, tal lidt, skriv mindre"
-- (PEDER SYV).
Jeg
skal gøre det kort. Undgå vendinger som det korte med
det lange. For det første skal Lexi skynde sig til aerobics.
For det andet bliver der kamp om spalterne i SDE. Hvis du ikke selv
kan overholde den tildelte plads, vil redaktionen være der med
saksen.
Lug
ud i dine adjektiver og adverbier. Og navneord med. Herman Bang havde
en dragning mod det melankolske, mod miskundelig weltzschmerz, ja
rent ud sagt livslede, det englænderne kalder spleen. Et tilfælde
af firedobbeltkonfekt. Du kan spare mere end det halve ved at konstatere,
at Herman Bang var melankolsk af natur. "De lærde ser dobbelt"
påstod Peder Syv. Selv to af det samme kan være den ene
for meget, hvad enten det er til punkt og prikke eller skitseforslag.
Gå
lige til sagen og skån Lexi for overflødige indgangsord
som
Skal vi nævne syv punkter
Jeg skal ikke lægge skjul på
Hvis vi betragter hvælvet...
Forbruget
i henhold til gulerødder er dårlig dansk for forbruget
af gulerødder.
Tiden
er for kort til hvileord eller tomgangsord som i og for sig
i tilfælde af umiddelbart imidlertid. Når
de er fjernet, kommer turen til tomme, tamme fyldeord som faktisk,
netop, vist, vel, sådan set, altså.
Ni ud
af ti metaforer og klicheer har det bedst i skuffen. Der gives prægtige
sager som kold som en brøndgravers røv. Men SDE er for
de levende, ikke for dødfødte børn, der løber
ud i sandet.
Blaise
Pascal sluttede en længere bog med ordene: "Jeg har ikke haft
tid til at skrive kortere."
SKRIV
AKTIVT 7
"Jo
vanskeligere noget er at forstå, desto større er sandsynligheden
for, at det er skrevet af en jurist."
-- (Gudmund Hernes)
Begynd
med det vigtigste ord. Jeg er født i Danmark lyder sølle
i forhold til I Danmark er jeg født. Lexi skal nok begynde,
men må helst ikke holde op. Hvordan skærper du hendes
mod på at læse videre? Ved ikke at fortælle om emnet,
men vise det frem i ord.
Metoden
kræver ord, der forstås og fanger. Oplysningerne skal
iklædes kød og blod eller ånd og temperament. Henry
Luce opfandt i 1923 nyhedsmagasinet TIME og sagde straks til sine
skribenter: "Det er vigtigt at vide, hvilke guder de [læserne]
tilbeder, hvad de drikker, og hvad de kan lide at slås for."
Biografien om Winston Churchill vil være en benløs fugl
uden information om, at han tilbad sig selv, at han aldrig gik ædru
i seng, og at denne patricier sloges for folkestyret.
Enhver
encyklopædist ved, at kancelli-opbygningen af sætninger
er "dødens pølse" Det af tolddepartementet nylig
udsendte cirkulære. Men der skal mere til. Du skal ofte vælge
det konkrete og farvestærke for det abstrakte og grå.
Engang
i 60'erne viste en læseranalyse, at kun 6 pct. af forbrugerne
læste de ledende artikler i Politiken. Det måtte der gøres
noget ved. Jeg mente, at overskrifterne var så kedelige, at
selv interesserede faldt fra, før de fik begyndt. Så
blev jeg sat til at omskrive rubrikkerne tre uger i træk, mens
en ny undersøgelse blev sat i værk. Blandt andet kom
udenrigsredaktøren med en kommentar med titlen SITUATIONEN
I RUMÆNIEN. Jeg læste manus og i overensstemmelse hermed,
rettede jeg rubrikken til BLODSPOR I BUKAREST. Konsekvent blev passive,
abstrakte rubrikker ændret til aktive, konkrete. På tre
uger fordobledes læsernes opmærksomhed om Lederen.
Ordet
hus er generelt og egenlig intetsigende. Hvad er det for et hus? Villa,
gård, boligblok, slum, slot. Skriv det!
Den
aktive sprogrørelse er et fantastisk studium. Med fordel kan
du begynde med Biblen eller Shakespeare Død, hvor er
din sejr? Her er nogle vendinger i to former. Kan vi blive enige om,
hvilken af spalterne der er den encyklopædiske?
PASSIVT
/ SYNTETISK versus AKTIVT / DIREKTE:
Pensionister
generes af narkomaner versus Narkomaner generer pensionister
I
en bulletin fra det ægyptiske indenrigsministerium versus
Det ægyptiske indenrigsministerium meddeler
Erhvervssektorudviklingen
versus Udviklingen af erhvervslivet
Foretage
en undersøgelse versus Undersøge
Gennemføre
en præmieforhøjelse versus Forhøje præmien
Dagplejeinstitutioner
versus Vuggestuer og børnehaver
Offentlige
befordringsmidler versus Busser, tog, færger og fly
At overdrive
den aktive form kan føre til folkelig hulhed. At underdrive
den kan føre til intellektuel goldhed.
SKRIV
I TRIN 8
"Fakta
er kaos, indtil de er ordnet lidt "
-- (Gert Smidstrup).
Lexi
skal føres ved hånden ind i civilisationens mysterier.
Hun har ikke begreb om hvad No-teatret, kvanteteorien eller Romerretten
er for størrelser. Det vil hun vide efter nogle minutter med
SDE.
Der
er enighed om at gå pædagogisk til værks. Fra det
kendte til det ukendte Fra det accepterede til det hypotetiske
Fra det begribelige til det vanskelige.
Metoden
er at følge Lexi frem trin for trin. I pressen arbejder man
med to modeller for disponeringen af en artikel en amerikansk
og en europæiske. Den amerikanske er STIGEN. Man begynder oppe
fra det mest væsentlige (som regel nyheden) og går baglæns
ned i detaljen trin for trin. Hvert afsnit skal danne sin helhed med
sin afslutning, således at redaktionschefen kan klippe artiklen
bagfra, alt efter hvor megen plads han vil give historien.
Den
europæiske er SPIRALEN. Man går roligt op ad trappen fra
hoveddøren til kvist, fra en flot indgang til en fin udsigt.
SDE-holdet
er europæere og må foretrække den runde artikelform
for amerikanernes frie fald. Ikke for intet betyder encyklopædi
KREDSFORMET. Der er ikke opfundet et mere hensigtsmæssigt system
end vores skolestils Indledning Indhold Afslutning.
Ejendommeligt nok anvendes denne klassiske disposition ikke i konventionelle
leksika. Her starter man med formalia sproglig definition af
et begreb eller en persons fødselsår og fag.
Ved
oversigtsartikler og storartikler foreslår jeg, at SDE bryder
radikalt med den leksikale tradition og indleder større artikler
med en regulær indledning.
Lad
os tage eksemplet Grundtvig. I stedet for at indlede med, hvad hans
initialer står for, hvor han fødtes, hvad hans far lavede,
og hvor han gik i skole, bør han straks placeres i landskabet.
Man kunne skrive noget i retning af:
N.
F. S. Grundvig (1783-1872) er Danmarks betydeligste salmedigter.
Under stor modstand fra konservative kredse gik han til kamp mod
dødbideriet og blev 1800-tallets nyskabende folkeoplyser.
Hans tanker om det levende ord og om skolen for livet førte
til oprettelsen af folkehøjskolerne. (Herpå kan vi
så læse om hans far og mor og opvækst etc.)
Denne
gamle innovation har vældige fordele og konsekvenser for SDE.
Indledningen viser Lexi, hvorfor hun skal læse videre. Hendes
mor, krydsordsløseren, får løsningen: Grundtvig
på 11 bogstaver = salmedigter. Hendes norske fætter Terje
ser i et glimt, hvorfor alle danskere snakker om denne oldnordiske
fyr. Og Lexis onkel, overlæreren fra Ringe, der skal vide rigtig
besked, må så leve med, at vi begyndte med det selvfølgelige.
Dette
første trin, indledningen, vil skifte alt efter emne. Det kan
være en oversigt, en karakteristik, et koncentrat, et resumé,
en konklusion, et resultat, en pointe, et citat.
Det
vil være nyttigt for alle større artikler at have en
overordnet disposition fra sin fagredaktion. Overensstemmelse i opbygningen
af artiklerne gør SDE funktionsdygtig.
P.t.
skriver jeg på et værk om de nordiske jøders historie.
Til et kapitel ville jeg vide, hvordan udlandet opfattede nordboerne
ved sidste århundredeskifte. Jeg rekvirerede fotokopier af 1911-udgaven
af Encyclopaedia Britannicas afsnit om Population under Denmark, Finland,
Norway og Sweden. Materialet var ubrugeligt, fordi det var usammenligneligt.
Nogle dårligt informerede forfattere skrev løst og fast
uden overordnet styring. Danmarks befolkning blev angrebet fra en
økonomisk vinkel, Finlands fra en racemæssig, Norges
fra en folkloristisk og Sveriges fra en politisk.
Trin-for-trin-metoden
er skabt for at gøre det ukendte kendt. Når det oplysende
møje er overstået, så bind en lille fin sløjfe
afslutningen.
SKRIV
MED STIL 9
"Jeg
skriver ikke, som MAN skriver, men som JEG skriver
-- (H. C. Andersen).
Den
lille sløjfe, som binder din artikel sammen, har du selv bundet.
Det er dig og ingen anden, der giver denne "kredsformede belæring"
om det opgivne og opslagne emne. Det er dit ansvar, at form og indhold
passer sammen som hånd i hanske.
Dit
medarbejderskab er en subjektiv handling med den hensigt at nærme
sig objektiviteten. Så længe Den Store Danske er undervejs,
vil bølgerne rulle om den personlige kontra den upartiske form.
Det
er en klassisk kamp. I foråret 1970 var fejden ved at kuldsejle
det senere forliste nyhedsmagasin NB! Alle på den eksperimenterende
redaktion havde høje ambitioner om at gå i dybden og
erobre Hørups gamle platform som "organet for den højeste
oplysning". Ungdomsoprøret gjaldede. Oprørerne var allerede
halvtrætte af at komme hinanden ved, men ikke at realisere sig
selv.
En salon-maoistisk
fløj på redaktionen krævede at udtrykke sig på
en mere konform og mere det-er-nu-min-mening-facon. Resultatet var
et rabaldermøde i Ingeniørforeningen, som for denne
ene dag gav mindelser om Boldhuset i Versailles 1789. Efter timers
kævl enedes forsamlingen om at nedsætte et udvalg bestående
af kulturredaktør Erik Aalbæk Jensen og mig. Vi skulle
løse den gordiske knude: subjektiv eller objektiv. Vi blev
låst inde i et kosteskab. Kort før ilten slap op, blev
vi lukket ud og oplæste dommen: Begreberne subjektiv / objektiv
skulle skrottes og erstattes med HÆDERLIGHED. Juridisk et uskarpt
begreb, men moralsk og menneskeligt ved vi alle, hvad det betyder.
Den
strengt objektive artikel den med den rene sandhed er
kedeligere læsning end Statstidende. SDE-redaktionen har ikke
hyret nogen sandhedsombusmand. Hæderligheden, engagementet og
stilen sidder og venter i højre hjernehalvdel. Brug disse depoter
med måde. Din private opfattelse vil ofte være
en dråbe i et ocean af viden. Men Lexi vil godt mærke
et temperament og en holdning bag ordene.
Den
sproglige stil er drøftet i de otte første råd:
Tosomheden med læseren Nutidigheden i udtrykket
Mobiliseringen af fornuft og følelser Klarheden i tanken
overført til papiret Den kortfattede nødvendighed
Den aktive appel Vejen til toppen trin for trin.
Her
kun et sidste vink: Stil er ikke til pynt! Stil er til at oplyse og
lyse op. Stil er farlig, når den bruges som camouflage for tomhed
og dovenskab.
SKRIV
OM 10
"Fælles
sprog giver vore tanker mæle, fælles vilje gør
kampdagen skøn
-- (Johan Ottosen).
Skriv
om det er det vigtigste. For at kunne levere et færdigt
stykke arbejde er det derfor klogt at lægge din deadline mindst
en uge før den, redaktionen har givet dig. Hver skribent har
sin skrivemetode. Kun de færreste indstiller sig på, at
det største arbejde er tilbage, når først kladden
er skrevet.
Edb-alderen
har for mange forfattere ført til en tilbage-til-penneskaftet-bevægelse.
Jeg er en af dem. Første udkast skrives i hånden og hakkes
derefter ind på pc'en. Under denne proces ændres vældig
meget. Pludselig står dine kragetæer trykt på skærmen.
Nu er det alvor. Nu har du kladden.
Tag
en udskrift (print) og gennemgå det efter en række kriterier:
a.
Fik jeg skrevet, hvad jeg ville?
b.
Er den gal med vægtningen og vinklingen?
c.
Fik jeg udtrykt mig, så Lexi kan være med?
d.
Fik jeg fulgt alle reglerne i SDE-vejledningen?
e.
Er der tomme ord, dobbeltkonfekt, ubrugelige vendinger, lange ord,
indviklede sætninger?
f.
Lyder artiklen kedelig, passiv, krukket, staccato?
Jeg
sagde LYDER. Kunstkritikeres Pierre Lübecker lærte mig
engang et kneb: "Når du har skrevet en væsentlig artikel,
så gå hen til spejlet og læs den op for dig selv.
I denne selvransagelse vil dit øre afsløre det falske,
det overflødige, det tunge, det letbenede."
Nu er
der så mange rettelser, at manus skal skrives igennem. Herpå
følger mødet med læseren. Du skal vise eller læse
artiklen for mindst to personer fagmanden og lægmanden.
Fagmanden
er typisk en kollega, du har respekt for. Undersøg om hun /
han er fagligt tilfredsstillet. Prøven vil ofte resultere i
ny finresearch og justering.