MØNSTERGENKENDELSE - 53 Indre Sanser/Natural Sensitivities  
 

[tilbage til essay]


 
 

abstraktion

 

er vurderingen af (omfanget af) overordnede fællestræk

afstandssans/proportionalstørrelse

er, baseret på øjnenes stereosyn, vurderingen af kroppens afstand til et givet objekt

analytisk sans

er vurderingen af det minimale antal del-elementer en undersøgelse bestå af, for at de respektive definitioner på bestanddelene kan opveje det undersøgte hele

association

er sammenkædningen af empiriske bestanddele uden at have et definitivt slutpunkt

bevægelse illustration [Rikke Villadsen]

er vurderingen af konstansen af fysiske manifestationers indbyrdes afstand

energi/liv

er vurderingen af den energetisk foranderlighed i organisk materiale

fantasi

er sammensætningen af astringente bestanddele til nye, ikke-empiriske helheder

farvesans

er identifikationen og vurderingen af blandingsforholdet i tilbagekastet lys i forskellige bølgelængder, indfanget af 3 typer lysfølsomme celler i øjet, der måler grad af mættethed, tone og lyshed; er ydermere vurderingen af de forskellige farver som genetisk indkodet signalværdi

formsans

er vurderingen/estimeringen af et objekts form ud fra en stereosyns-baseret relativ eller afbilledet to-dimensionel figur

fornuft/rationale

er vurderingen af faktorer i og udenfor empirisk erfaring og disses sammenkædning i et koherent hele

fred/ro/harmoni/skønhed

er vurderingen af stabiliteten af komplekse systemers samling mod et, i koherensøjemed, hensigtsmæssigt centerpunkt samt graden af disse systemers hensigtsmæssige relation til omverden.

fremskridt/progression

er vurderingen af forskellen på hensigtsmæssigheder mellem et givet startpunkt eller initielt målepunkt og hensigtsmæssighederne i et endepunkt eller afsluttende målepunkt

fællesskab/overbærenhed/tilgivelse

er vurderingen af hensigtsmæssige overensstemmelser mellem organismen og andre organismer i et forestillet eller faktisk socialt rum

hengivelse/tryghed/forandring

er vurderingen af minimal kontrol nødig for organismens overlevelse

indføling/medfølelse/humor

er (omfanget), i realtid eller overleveret, af oplevelsen af andre væseners følelser samt disses adskillelse fra egne følelser

intuition/kombinatorik

er, baseret på en given problematik, den udenfor bevidst ordning og øjeblikkelige sammenkædning af erfaringer til et (sandsynligt) stringent hele som løsning på problematikken

kraft/styrke/kontrol ill.#1 ill.#2 [Rikke Villadsen]

er vurderingen af det gennemsnitlige maksimum og minimum af potentielt applikeret energi nødig for en given opgave

kropslig balance

er vurderingen af harmonisk fordelt kropsmasse udenfor en 90 graders oprejsning af kroppen relativt til underlaget

kulde/varme/temperatur/aura

er, med udgangspunkt i kroppens 37 grader, vurderingen af og differentieringen mellem udstrålede molekulærhastigheder, hvor passiv eller langsom sprogligt oversættes til kulde, og aktiv eller hurtig til varme, og opøvelse af færdighed til oplevelse af farver

kærlighed

er vurderingen af ikke-forceret givende og modtagende behovsstillelse på alle planer

læsning NY - illustreret og foreslået af Rikke Villadsen, der også har ladet sig inspirere til en lille serie tegninger [6.5MB pdf]

 

evnen til at fremkalde billeder, sammenhænge og følelser gennem typografiske enheder.

modstand/pres

er vurderingen af maksimal kontrol nødig for organismens overlevelse

leg

er genkendelsen af og/eller tilladelsen til en virkelighed, hvor eneste sikre regel er, at regler ændrer sig efter deltagernes behov

lys/mørke

er sansen for skelnen mellem yderpunkter i opposition, samt gradsangivelser af opposition mod et absolut midterplaceret centerpunkt eller akse

musisk sans

er evnen til at opfatte sekventielt forekommende lyde eller toner som et samlet hele

omsorg/jordforbindelse

er evnen til at finde overskud, til egen eller andres behovsdækkelse

opmærksomhed/fokus

er evnen til at lade det mest hensigtsmæssigt vurderede få foretræde

overlevelse

er vurderingen af organismens samlede overskud på alle niveauer, mod påkravene på alle niveauer fra den eksterne verden, med formålet at justere den nuværende aktivitet, hvis organismen derved bringes i (livs)fare.

personligt rum

er differentieringen mellem andre levende væseners nødige og unødige proximitet til den fysiske krop  

pitch

er evnen til vurdering af tonehøjder på en harmonisk skala.

poetisk sans NY er evnen til sløring/afsløring af dét ved livet, der opleves som havende værdi

præcisionssans/detaljer/ordenssans

er vurderingen af det nøjagtige omfang af faktorer medgående til en optimalt hensigtsmæssig samling

retfærdighedssans

er vurderingen af oppositioners ligevægtige positioneringer omkring et ikke-absolut midterplaceret pivotalpunkt

rumlig sans illustration [Rikke Villadsen]

er vurderingen af kroppens absolutte placering i et   rum, det være sig indendøre eller under åben himmel

rytmisk sans

er opfattelsen og genskabelsen i kroppen af fra ekstern side opfattede repetative takter

sandhed ill.#1 ill.#2 [Rikke Villadsen]

er vurderingen af overensstemmelser mellem empiri og ideal

sanselighed

er omfanget af nydelse ved afgivelse af psykisk eller fysisk kontrol

selv

er differentieringen mellem indre og ydre virkeligheds muligheder og begrænsninger

selvindsigt

er differentieringen mellem empiriske og overleverede ideelle eller uønskede erfaringer

smerte

er vurderingen af kroppens og psykens tolerance overfor påført belastning

stedsans

er vurderingen af kroppens og eller psykens placering relativt til ønskede mål

stress/tolerance

er vurderingen af forholdet mellem belastning og varighed, herunder organismens modstandskraft overfor adrenalininduceret peak-performances

sult

er vurderingen af organismens behov for næring

syntetiseringssans

er, baseret på en given problematik, den bevidste og optimalt hensigtsmæssige sammenkædning af erfaringer til et stringent hele som løsning på problematikken

taknemmelighed/ydmyghed

er vurderingen af rettidig bevidst eller ubevidst assistance

tidssans/varighed

er vurderingen af forløbet af mekanisk tid for en given proces, underordnet synkroniseringen af organismens døgnnære cyklus med den mekaniske eller digitale udgave af et perfekt døgn

tilfredshed/opfyldthed/mæthed

er vurderingen af (den foreløbige afslutning på) indtagelse af næring

tillid

er vurderingen af sandsynligheden for den fortsatte konstans i omgivende kræfters influeren.

træthed

er vurderingen af ophør indenfor et anslået tidsrum af optimal funktionalitet i et legeme, herunder kroppen

tyngdekraft

er vurderingen af tiltrækning mellem legemer af forskellig masse, herunder vurderingen af kroppens vægt relativt til Jorden

tørst

er vurderingen af kroppens behov for rent vand

venskab

er accepten af forskelle mellem et velkendt, evt. ideelt system og et mindre kendt, evt. afvigende system

økonomisk sans

er vurderingen af aktiver og passiver samt disses afhængighed af og bevægelser i det vedvarende mutable, større felt, der afgør aktivers og passivers til enhver tid nuværende værdi.

åbenhed/indlæring

er graden af tilladelse til forekomst af nyt i integration med gammelt

 
 


De indre sanser skal ses som evner eller kompetencer, dvs. omfanget af den enkeltes adgang til en given sans: Har man nemt ved det, so-so, eller kender/kan-ikke. De færreste, hvis nogen, har lige nemt ved dem alle; et flertal forekommer at leve hele livet igennem overvejende ved hjælp af det (begrænsede) antal kompetencer, de altid har haft det nemmest ved.
      Udvikling af andre kompetencer, eller blot én ny kompetence, ændrer adgangen til ALT, man sidenhen oplever og forholder sig til; man får, om man så må sige, flere klodser at flytte med - og dette har ikke det fjerneste med gængs opfattet intelligens at gøre. Det handler derimod om at øve sig. Udforske verden og situationer set gennem en bestemt sans, som man umiddelbart oplever ikke at have nemt ved. Og sidenhen opleve, at den opøvede sans kombinerer sig med andre af ens kompetencer.
    De fleste vil givet kunne lære i det mindste at føre en tohjulet cykel, om end denne læreproces fordrer samarbejdet mellem en række forskellige sanser. Om man siden vil være sikker for de andre i trafikken, kunne køre hurtigt, deltage i konkurrencer, bygge bedre cykler o.a., afgøres af kompetencegraden af en række andre sanser - som dog alle kan siges på et eller andet plan at knytte sig til grundessencen i dét at cykle - om man kan balancere. Nogen vil desværre være fysisk forhindret i at opøve kompetence i visse sanser, men overordnet vil de fleste sanser kunne opøves af enhver.
      Tag et andet eksempel: Har man det f.eks. svært med abstraktioner, kan man øve sig ved at vurdere omfanget af overordnede fællestræk i en hvilken som helst situation:
     
Se på de tre tilstedeværende i et rum: de er alle mennesker, de har alle bogstaverne E og H i deres navne, de befinder sig i samme bygning, de bor i samme by, de arbejder i samme firma, de interesserer sig alle for computere... og hvad så mere, hvis man tænker længere ud? Hvordan forbinder rummet og de tre mennesker og deres holdninger sig til resten af verden, som man selv kender den? Hvor og hvordan forbinder de elementer, der findes i rummet - møbler, funktionaliteter, meninger, holdninger, tro, overbevisninger, væremåder, udtryksformer osv. - sig til tilsvarende eller modsvarende elementer udenfor rummet - hvordan hænger verden inde i rummet sammen med verden udenfor? Ved at tænke sig ud af sine nuværende omgivelser og søge at forbinde dem med ting, man i forvejen kender eller på stedet kan tænke sig til, øver man sin sans for abstraktion. Og bliver dygtigere til at både skabe og genkende disse sammenhænge generelt, til gavn for stort set alle tænkelige og tænkende situationer i sit liv.
     Det sjove er, at der sker en form for afsmitning til ens andre sanser, når man opøver en specifik sans. Der er visse situationer, man håndterer bedre end før - ikke kun fordi de pågældende situationer rummer behovet for ens nyligt opøvede kompetence, men fordi man frigiver energi til alle de andre sanser, som kommer i spil i den pågældende situation. Man vil opleve ikke længere at skulle holde sig tilbage på dét, man er god til, blot fordi det er noget, man ikke er så god til. Igen: Opøvelse af de indre sanser fjerner bekymring og usikkerhed, og frisætter energi.
      To af dém, tak!


 
  opdateret 16-Apr-2006
Kenneth Krabat, 2006