digtlæsninger    Cirkel

Alan Riddell 1964

---

I ovenstående concrete poem ses muligvis  årsagen til perpetuum mobilet: Mennesker er blevet ved med at forsøge at bygge evighedsmaskinen af den simple grund, at det er muligt at forestille sig den. Måske af den simple grund, at livet synes at fortsætte og være selvgenererende?
      Måske er grunden, vi ikke fatter, hvad livet er, og hvorfor fanden den skide maskine vi forsøger at bygge hele tiden taber i momentum?
      Måske er det fordi, vi befinder os inde i livet og inde i maskinen, og ind imellem ligesom vågner og ser maskinen i al sin overskyggende altinghed overalt omkring os?
      Måske fordi, vi er nødt til at vågne ind imellem og se noget svært fatbart, for overhovedet at have en grund til at vågne?
      Og således tænkt har perpetuum mobilet med rette påvist sin eksistens, og sin uopnåelighed.
      Hvem ønsker at dø for at påvise en tanke? Og påvise for hvem? Vi ved det jo allerede, os der ind imellem vågner, og hvis dét, som måtte være udenfor, hvis man ellers kan forestille sig tanken... ikke kender til omfanget af perpetuum mobilet, vil jeg håbe at de har tålmodighed lidt endnu, og venter med at skifte kanal til reklamerne.

 

Helt ude på kanten af stolen med alt for megen kaffe i årerne og nu skal jeg straks prøve at sove, pyha!

Kenneth Krabat