digtlæsninger    Cirkel

Halfdan Rasmussen

 

Noget om livet selv...

Store ord på flot papir
kan dupere mange.
Jeg vil ikke ha gevir
over mine sange.

Hvad skal jeg med glitter på
mine tankers grene.
Mine øjne titter på
alt, som gør dem rene.

Spurven kender osse mig,
selv om jeg er lille.
Sneglen på min søndagsvej.
Skovens muntre kilde.

Alt i verden vil mig vel.
Intet går forbi mig.
Gråd og latter, gry og kvæld,
synger inde i mig


(Tosserier, første samling)

Velkommen til Halfdan Rasmussen - en hel uge.