Anders Bording (1619 - 1677)

EPIGRAM

Jo reenere Korn,   jo striere Halm.
Jo klingere Liud,  jo haardere Malm.
Jo fædere Melk,    jo rammere Ost.
Jo hvidere Snee,   jo koldere Frost.
Jo klarere Vand,   jo dybere Søe.
Jo glattere Hud,   jo stoltere Møe.

Raffinering koster.
Prisen er bjerge af uønskede rester.
Timer til hobe.
Energi der bindes i tanken om "godt".

Godt at tænke på, i en tid hvor så meget går på, om det nu også kan undgå at støde en lam nazistisk negerluderdværg med AIDS og briller. Tænk på al den energi, der bindes i politisk korrekthed.
     Der er altid en pris ved det "bedste" - uanset hvilken moral og etik, der bedømmer. I modsætning til den gængse holdning havde den industrielle revolution ikke meget at skaffe med at ødelægge vores (den vestlige verdens) "naturlige" forhold til naturen. Der fandtes allerede et publikum til produkter og holdninger, som efterlignede den ægte vare. Og det har der altid gjort. Der har altid været mennesker, som ikke ville eller kunne prioritere det bedste (af hvad som helst givent). Altid været mennesker, som ikke tog hensyn til andres behov. Altid været mennesker, som hellere ville være velhavende og magtfulde om 20 år end glade og veltilpasse i dag. Altid været mennesker, som har frygtet og hadet og jagtet og nedkæmpet dødsmærkede negerluderdværg-handicappede med briller, fordi de bare ikke passede ind, lissom.
     Overfladen er da skide interessant, for fanden - hvad enten det er et stinkende flot Pretty Face, søens blanke overflade, en middag på Kong Hans, Scientologys forcromede ego-polering eller husannoncer renset for henvisninger til udsigten fordi det kunne støde alternativt synsudfordrede... Men KUN hvis man fatter, hvilke umådelige mængder energi der medgår til at opretholde en perfekt overflade. Hvilken MAGT og KRAFT der skal til for at raffinere et produkt, så det sprunkler og spritler af lys og vanddråber og tøjlesløse farver tøjlet i ædle stene og håndlette løfter om fremtiden som huse af glas beboet af latter opfyldt af liv i liv i liv til alle tider, for alle og enhver at opnå, hvis bare... hvis bare...
     Fatter man det ikke, konsumerer man blot. Ser man 1000 solnedgange, ser man aldrig én sjælfuld solnedgang; spiser man 10.000 måltider, spiser man aldrig ét sjælfyldt måltid; elsker man gud og hver mand, elsker aldrig oprigtigt og helt! Og så har man gjort sig fortjent til hver eneste NETTO og FAKTA og ALDI og 7ELEVEN og MacDONALDS, som åbner på et hvilket som helst gadehjørne, i en hvilken som helst by, i et hvilket som helst land, i en hvilken somhelst del af verden, på en hvilken som helst dag på året!
 Tag en vanddråbe. Dét er overfladeperfektion, som vil noget. Men hvis dén var bestandig, var alt liv på kloden for længst udraderet. Det er ikke meningen, at det perfekte skal findes hele tiden. Det er ikke noget, som skal gennemtvinges for enhver pris. Hvor det opstår - i et smukt menneske, en begavet håndværker, en stor tænker - kan den fremlyses og holdes op, men at dyrke det perfekte gennem ideologi eller selektion, eller at emulere det perfekte i masseproduktion, er en sadistisk hånlatter mod enhver som ikke er lige så begavet, lige så smuk, lige så talentfuld. En hånlatter mod selve dét, som gør det værd at leve: Glæden ved selv blot at opdage det perfekte. Bare sige: "Nej, gud! Sé!" Og så er det væk! Eller: "Gud, nej! Sé!" Og så dø af at se. Men se, og selv.
     Der er en pris.

Udsolgt,

kSk