PLOVFURE 4
hvis jeg er fuglen
svæver jeg over jorden
og dykker så
ned gennem disen
og hvis jeg er disen
spredes jeg
og vender tilbage
forsvinder
kommer igen
og hvis jeg er ormen
vender og drejer jeg mig plovfuren for at komme ned under jorden
og hvis jeg er bondemanden
ser jeg ud over marken
fra toppen af traktoren
jeg ser året der skal komme
og jeg glædes ved mit dagsværk
og hvis jeg er jorden
hvis jeg er jorden
er jeg urørt
urørt og hvid
ligger jeg åbnet
og damper
hvis jeg er fuglen
svæver jeg
og dykker
ned mod jorden