NOGET OM STJERNEFANGST
Noget om stjernefangst:
ræk mig din hånd
ræk mig din kølige hånd
ræk mig din kølige hånd
så længe vi lever
ser du det som jeg ser?
mærker du græsset i ryggen?
er det min måne der kommer ind fra venstre
og vandrer over himlen?
er min måne din måne?
er varmen fra mine hænder
din varme?
er min varme din?
jeg vil fange en stjerne sammen med dig
jeg vil fange stjernehimlen ind
og male den på dine
dine øjne