NOGEN TRÆKKER SOLENS VEJR
Der er nogen der synger
Jeg forstår ikke hvad sangen handler om
Men den er friskere og varmere end det
mest forårsagtige vindpust
af den slags der får en til at tænke på
sommer
og jeg tænker på dig
Jeg kan stå i mine egen stue
og jeg kan stå på din altan på én og samme tid
at ligge i min seng
med dynen godt oppe under hagen
og mærke din krop ind til mig skønt jeg ved du er
et andet sted
og hvis jeg trækker vejret rigtigt dybt
så begynder dagen igen
og solen står op igen
og du ér lige ved siden af mig
så jeg trækker vejret rigtigt dybt
Det er som om jeg kan krybe ind under dit hår
stryge det tilbage fra din sovende pande
og åle mig ind under
jeg ved ikke hvad jeg vil finde derinde
eller hvorfor jeg skulle gøre det
men det er bare lige som om...
jeg trækker vejret igen
verden fører os sammen
der er så mange farver i dén verden
jeg kan nærmest smage luften
når jeg trækker den ind
og dagen har sin egen farve
den er ganske fri for klokkeslet
dagen har ikke noget ur
og der er ingen timer der er dine
men de tilhører alle sammen dig
hvis du vil have dem værsgo
tag dem bare
og du behøver ikke tænke på mig mere end du gør
jeg ved når du tænker på mig
Og jeg trækker vejret rigtigt dybt
Og solen står
ret ind ad vinduerne
og jeg trækker vejret rigtigt dybt