SPEJLSAL
der var en tid
jeg bevægede mig rundt i en spejlsal
vi kender godt en spejlsal
hvor reflektioner komme til én fra alle vægge
og der er labyrintiske gange
og hemmelige døre
og blinde gyder
og pludselige møder
med forvrængede billeder
det ville være dejligt at kunne sige at...
jeg SMADREDE det hele!
og kom ud på dén måde
en sejr i mit liv
jeg kunne bære videre
og tænke tilbage på
den gang
den gang
den gang
da jeg smadrede spejlsalen
men jeg kom bare ud
jeg ved ikke hvordan
jeg har tit tænkt på det
måske gik jeg igennem et sted
igennem et spejl
men så skulle jeg jo være i en spejlet spejlsal
og stadig være der!
men jeg kan ikke se mig selv
eller sku jeg tænke: Nåeh ja jeg ka jo ikke se mig selv
dét er dérfor!