FIKS OG FÆRDIG FORBINDELSE
det var den her forbindelse
der startede som en tegning på et stykke papir
og blev til byggeklodser der blev stablet ovenpå hinanden
og føjet sammen med cement og mørtel
det var den her forbindelse som blev til en bro
hvor den blot skulle have været en forbindelse
og pludselig var den grundfæstet
i begge forankringspunkter
og udspændt
fiks og færdig
og den skulle blot have været en forbindelse
det var det her hjerte
som ikke var synligt
det sku ha' været synligt
det sk' ha' været åbenbart
det så så pænt ud da man talte om det
men da det kom til stykket...
der sku ha været en tid
med før og efter
fortid og fremtid
her og nu
men der var ingen verden