EN FORSIGTIGHED (med Ingvild)
der er sådan en forsigtighed
som kommer listende om natten
og griber fat i
min arm
rusker mig blidt
rusker
stille og roligt
så jeg vågner
ikke med et sæt
men klar over at nogen
vil mig noget
når jeg sætter mig op i sengen
og ser mig omkring
og lytter
lytter
jeg lytter til denne forsigtighed
og hvis jeg læner mig frem
kan jeg se ud i køkkenet
og der er et skær
et svagt lysskær
ikke fra et searinlys
eller fra lamperne over bordet
men et gyldent afgrænset skær
og det bevæger sig
lige over gulvet
det er som om det danser
og jeg rejser mig op
kaster morgenkåben om skuldrene
og jeg bevæger mig stille og roligt
ud i køkkenet
og på køkkengulvet
er der en lille mand
som stråler
og da han ser mig
begynder han at danse
han hopper op i luften
og tager sin hat af
og han vinker til mig
mens han danser
jeg tror han danser for sig selv
men han kan se mig
han er
han er ikke en dværg
han er bare en meget lille mand
i et pænt jakkesæt
med slips
han ser glad ud
"så hvorfor har du vækket mig
hvad vil du mig?"
men han danser stadig
og lyset stråler ud fra ham
og han siger ikke noget
han smiler bare
jeg kender ham ikke
den ganske lille mand
springer højt op i luften
og lander i mine arme
ja, det vil sige
da jeg griber efter ham
forsvinder han
ind!
ind i mig
og min brystkasse fyldes med varme
og jeg bliver let
og jeg får lyst til at danse
og jeg løfter mine ben
og de er som om de er fulde af luft
det er som om der noget der bærer oppe
og jeg kigger ned på mine ben
og jeg kigger på mine hænder
og de gløder
og så begynder jeg at danse midt på køkkengulvet
og det er som om rummet bliver større
som om væggene flytter sig væk fra hinanden
og mit lillebitte køkken bliver til en balsal
og jeg svæver rundt i en dans i balsalen
som jeg aldrig har danset før
let som en sommerfugl
og så sidder jeg på gulvet igen
og holder fast i mig selv
og på gulvet foran mig
ligger en lillebitte hat
og jeg tager den på hovedet
og den passer perfekt