DEN KATALANSKE TRAPPE
da du kom ned af den katalanske trappe
sad jeg og så på dig
du havde meget højhælede sko på
og var nødt til at tage trinnene sideværts
i en en gentagen bevægelse der fik dit skørt
til at glide op
så man kunne ane dine trusser
jeg er sikker på
jeg er sikker på at mindst halvtreds andre mænd
sad og så det samme som jeg
og flere af dem gjorde ansats [sic] til at rejse sig
da du passerede dem
men da du passerede mig
rejste jeg mig
med en bevægelse og en holdning
som om det var mig
som om det var mig du havde ventet på
jeg rejste mig
og fulgte efter dig ned af trappen
i en afstand der indikerede at jeg var parat til at gribe dig
tage dine poser hvis du blev træt
og alle ulvene lagde sig
og gav mig fri passage
sikkert med et "good luck"
og jeg fulgte dig
jeg ville følge dig til din destination
men du skulle ikke hjem
du skulle ikke ud
du
skulle bare gå
promenere
da du vaklede
greb jeg dig naturligvis
du landede naturligt
i min favn
og der lå du
og kiggede op på mig
med et selvfølgeligt blik
det var dét jeg var der for
jeg skulle gribe dig
og så var der jo derfra ikke langt
til at bære dine pakkenelliker
til at drikke kaffe på den nærmeste
café
og gå mod dit hjem bærende på dine pakker
med min hånd i din
og faste skridt
hér kommer to der hører
sammen
her kommer to der har erobret
verden
her kommer to
med en fremtid
og ved din indgangsdør
kyssede du mig varmt på kinden
og tog pakkerne ud af armene på mig
låste dig ind
og lukkede døren bag dig
og jeg gik tilbage mod den Katalanske Trappe og satte mig
da jeg kom frem vel vidende at
alle hanulvenes blikke var rettet mod mig:
"hvordan så mit ansigt
ud?"
måske sad der en rest
af læbestift
måske var der en rest
af parfume omkring mig
men jeg vidste noget de ikke vidste
jeg havde levet et helt liv
på en halv time
og jeg kunne se
mine efterkommere
alle mine børn og børnebørn
og oldebørn og deres børn uendeligt
sprede sig i alle retninger
fra det punkt hvor jeg sad
en strøm der befolkede
en hel verden
fra den Katalanske
Trappe