CAMILLE CLAUDELL
blev du født modig?
Sprængte du dig vej ud af din mor?
eller var du som alle andre børn?
lidt af det hele
og et hjerte der begyndte at banke
for det der kom igennem dine hænder
og et øje der begyndte at tage mål af verden
og si
dit hjerte ud gennem dine hænder
det begyndte et sted
men det betyder ikke noget
hvor
Du blev set
du blev set og begæret
måske endda også elsket
og dine hænder førte dig lige lukt ind i
det flammende
det store
det der skilte
det der viste
menneskene
før lysreklamerne
før TV og radio
stjerner på himlen
Og du elskede
og du respekterede din lærermester
du var din tids køn
og gav dig hen
som det sig hør og bør
i den tid du trak vejret
I dag ville vi sige
at han stjal dine hænder
han stjal din ånd
du forærede ham det inderste
fordi du ikke kunne andet
måske blev du barnet igen
måske ville du bare lige pludselig lidt af det hele
måske ville du bare have livet for dig selv
dit eget liv
og han frygtede dig
din egen familie frygtede dig
var du i virkeligheden ikke parat til livet?
at du lod dem spærre dig inde?
hvad tænkte du?
hvad tænkte du i de mange år
du vandrede rundt i gangene på sindssygehospitalet
frarøvet håndens arbejde?
bevarede du ånden?
forblev du dig selv?
hvem var du
Camille Claudell?
Hvad ser vi
der ser på dig?
ser vi os selv?