MORGEN (1)
tit kan man vågne
og uden rigtig at have hovedet med
have en fornemmelse af
at i dag
i dag skal alting ha en betydning
og man er ikke helt klar over
om det er en ren følelse
om det faktisk er noget der ér godt!
og man kan pludselig få en følelse af frygt
for at gå ud på badeværelset og komme til
at se sig i spejlet og opdage at det ikke er én selv der kigger
på én
eller at det er det
og man sidder dér på sengekanten og man tænker
kan det virkelig være rigtigt
SKAL alting i dag virkelig ha en betydning?
jvor sku man ikke ku
lukke øjnene?
er det fordi der er noget i vente
inde i dagen?
further up the line
som de der beskæftiger sig med tidsteori siger
men hvordan skal man ankomme til further up the line
uden først at have siddet hér på sengekanten
og fornemmet at der måske fantes et punkt som måske var vigtigt
om nogle timer
ihvertfald inden dagen slutter
som skulle gøre at man var nødt til at tage med
at alting i dag skal have en betydning
på med tøflerne
ud foran spejlet
ikke noget at se
og der er mælk og brød
og strømmen virker stadig
posten er ikke kommet endnu
ingen beskeder på svareren
og den elskede ser også ud som hun plejer
og børnene ligeså
ingen siger noget nævneværdigt
der er ingen agressioner
ikke fravær af kærlighed
blot ikke den store opmærksomhed
en ganske almindelig morgen
bortset fra...
at det er som om at dagen skal
blive til noget særligt
bussen ankommer til tiden
der er de samme høveder med
der er den samme myldretidstrafik
chefen er ikke kreperet siden i går
fandens osse!
og dagen går præcist som forventet
indtil klokken er halv fem
og man pakker alle sine ting
og begynder at gå hjemad
og bussen så ikke kommer
har du ikke hørt de strejker i dag?
jamen den kørte sgu da i morgens!
ja men det var først fra klokken 10!
og det begynder at gå op for én
at man skal gå hjem
der er jo ikke en taxa i...
og det småregner
men man er træt som man plejer at være træt
ikke nævneværdig træt
ikke særlig træt eller bemærkelsesværdig
træt bare træt
og det så pludselig går op for én
at det her jo er noget ganske særligt
for hvor længe siden er det at man har gået hjem
hvor længe siden er det man har gået
på dether tidspunkt af døgnet
og set på sin by
set på menneskene i byen
set på husene og på træerne
på køretøjer og cykler
og
hvordan det hele forbinder
sig og væver sig ind i hinanden
set på himlen ovenover
set på årstiden
gående
og man kommer til at tænke
på den der følelse
på kanten af sengen om morgenen
jo den kom frem et par gange i løbet af dagen
ved bussen og ved frokosten
på toilettet en enkelt gang
men nu er den her
nu er muligheden her
for at dether bliver en ganske særlig
dag
fordi man skal gå hjem
så det gør man
går hjem
og pludselig er det som om at hele denher dag
har været en helt fantastisk og ganske særegen speciel og uimodståelig
fortryllende dag
bevidst går man langsommere
og langsommere
og langsommere
og langsommere
og langsommere
for om muligt
at få det meste ud af det
yeahhh
what a day