der er fraser
man bruger
for at komme hinanden nærmere
ting man siger
man end ikke ville forsøge sig med
foran sit eget spejlbillede
men de virker når man siger dem
fordi man glemmer at tænke på
om de virker
fordi man virkelig vil
at de skal virke
og så bliver de som magi
men
som magiske formler
der skal ændres en lille smule hver
gang
for at bevare kontakten
til det oprigtige
og det sker helt af sig selv
med eftertryk forskellige steder
og spørgsmålstegn og pauser og spøgefulde indfald
som tilsammen minder den anden om
at det ikke bare er ord
men et ønske der udtrykker sig
gennem munden på et menneske
der tror på værdien af
lige nu
næsten som at høre sjælen tale
tilbage til
toppen