at se på
min ven
er som at se en
tykhudet mand med
tynd hud i stedet
sort skygge som skosværte i stribe
henover øjnene
så rynkerne fremhæves af solen
mange rynker
i afsvedne bakker og dale
der er ikke
noget at smile ad
når man ser på ham
heller ikke
når han selv smiler
til mig som han kender
---
har du nogensinde
besøgt regnland
det er en stor firkantet betonbygning
med et stort falmet skilt på facaden
regnland
står der i bogstaver
designet til at ligne regn der løber af en rude
og indeni
kolde nøgne betonvægge med
indbrændte årer fra forskallingen
og lange gange der fører rundt og rundt
og krydser hinanden så man nemt farer vild
men kun fører to steder hen UD igen
og ind til midten
og jo tættere man kommer på midten af bygningen
des fugtigere blivere luften
indtil man begynder at kunne føle fugten
som en hinde over sin hud
og man tørrer og tørrer med sit lommetørklæde
eller bagsiden af hånden kanten af ærmet
men hinden af fugt bliver kun tykkere og tykkere
indtil man til sidst når centrum
gennem én af flere
mandslave åbninger i den inderste væg
og træder ind i regnlandets eneste rigtige rum
et rum så højt
at loftet fortaber sig i tågerne af støvregn
der hvirvler rundt
som et skydække over alle dyserne
og afsøger man hele rummets gulvareal
kan man vandre gennem forskellig slags regn
fordelt
uden gennemskueligt mønster
direkte fra regn i sommerspinkle dråbemønstre
til orkanstyrke piskende regn der gennembløder én
på to sekunder
og videre til vedvarende støvregn som stod man
på hebriderne og kiggede efter foråret
og ingen steder regner det ikke
ingen steder er der tørt
det er regnland
huske dét!
men vand
kan dække og presse og gennembløde én
på præcis den måde man elsker at hade
eller hader at elske
og man kan være der præcis
så længe man behøver
og skulle nogen komme og finde én død
har man intet at bekymre sig om
man bliver bare smidt udenfor
i en forseglet sæk mærket "regnland"
så alle ved at man tog herfra
af egen fri vilje
---
min ven jeg
fortalte om
han kommer der ikke
kigger ikke
engang den anden vej
når vi passerer
ser
end ikke bort
tilbage til
toppen