øjnene
kan ikke have længde, det ved vi. og derved mener vi en plangeometrisk
udstrækning i det fysiske rum. øjnene har den form, de har,
den udstrækning, de har. groft cirkulære. øjnene kan
ikke have længde, fordi alle øjne har samme udstrækning.
fordi alle øjne er øjne. Men alligevel lader dette statement
sig gøre: øjnene kan ikke have længde, det ved vi.
øjnene
kan være aflange, det ved vi. der er omstændigheder, hvorunder
øjne kan forekomme udstrakte og a-cirkulære og dog stadig være
øjne. defekte øjne, deforme øjne, ødelagte øjne.
men øjne ikke desto mindre.
øjnene
kan ikke være andet end øjne, det ved vi. og derved taler vi
ikke funktionalitet alene. vi ved, at øjne skal være øjne
for at kunne være øjne og fungere som øjne og se ud
som øjne og fungere som associationsobjekter for ting, der ikke er
øjne, men ikke uden videre lader sig fange i fast form eller funktion.
Og dog kan øjne være alt muligt andet end øjne.
øjnene
ser ingenting, det ved vi. det er derfor, vi spiller bold med dem. derfor
vi drikker kaffe af dem. krydser verdenshavene i dem og skider i dem i situationer
uden tørkloset. vi kan ikke undvære øjnene, det ved
vi. hans øjne, hendes øjne, dens øjne, dets øjne,
deres øjne, jeres øjne, vores øjne - jeg dyrker solsikker
i dem, og lader ukrudtet brede sig. jeg er en siliciumfødt alien
med fraktalt legeme; jeg kommunikerer med Altet gennem et frekventielt uopdageligt
under-rum. jeg ser ingenting.
øjnene
er jeg. øjne er jeg. øje er jeg. selv øj er jeg. og
ø. derudover er jeg ikke.
øjnene
findes. øjnene findes. findes ikke - jo, de gør. trekantede
øjne, firkantede øjne, øjne med fjer og øjne
med flammer, øjne mobile og øjneørkener, politiske
øjne og øjne uden regnskove, øjne der ikke findes og
øjne der gør: wruff! - øjne uden forbehold, øjne
så lette som balloner. øjne øjne øjne. øjne
uden. øjne med.
lad mig se.
tilbage til
toppen