dagene gik
mens han trak sig ind i sig selv og ugerne og månederne og årene
og så længe han har levet har han trukket sig ind i sig selv
for hvor ellers skulle han være der er ikke plads til ham i verden
verden er for stor at krydse for stor at sluge for stor en mundfuld for
sådan en lille dreng
jeg vil besejre
havet skreg en lille dreng en gang til blæsten da han stod på
kanten af skrænten jeg vil besejre havet jeg vil krydse hele havet
og så vil jeg fortsætte ud over kanten og flyve lige op i himlen
den lille dreng
kan ikke råbe til blæsten mere fordi naboerne måske vil
høre det den lille dreng ser over på horisonten som ikke er
en horisont og undrer sig over hvor alle de lys kom fra mens han ikke kiggede
var det et nyt land han så dér?
han sørger
ikke han sørger slet ikke nok for hver dag må leves hver dag
MÅ leves en voksen kan skrige indendøre og tilmed flere gange
i træk og det må være nok at have gjort dét
tilbage til
toppen