når vi
ser på universet
og vi ser på beregningerne
der fortæller os om molekylerne
når vi ser på vores handlinger
på hvordan vi behandler hinanden
og vi ser på de ting vi
efterlader for at styrke os i livet
holder andre væk med
umærkeligt gør daglig brug af
fordi ingen anden genstand
eller andre måder
virker bedre
når vi bemærker at vi trækker vejret
og spinder lange filosofiske ender over hvorfor
og hvorfor ikke noget andet
og laver statistik på åndedrættets funktion og duelighed
konkret i forhold til tale sang og skrig
og vi nok en gang undersøger brystkassens udformning
som fastholder og understøtter af lungernes funktion
og vi formidler gestikken som uvilidigt produkt
af vejrtrækningens frekvens og fylde
når vi ser på bestanddelene
mens vi opdager flere og flere af dem
ser vi at vi
præcis som universet
ved antallet af informationer
der river sig løs fra den oprindelige kerne
af ur-uforståelse
kommer længere og længere væk fra centrum
fra det oprindelige big bang
hvor alt var samlet i én stor
klump
i ro
processen
er i gang
der er intet at kritisere processen for
med fantasien kan alting bygges op
og bygges om
selve universet kan sættes til at
trække sig sammen eller køre rundt
og rundt som en karussel
og afstandene mellem de enkelte
beregnede atomstrukturer
fritsvævende i intetheden
bygges bro over ved den blotte antagelse
at alle punkter i hele universet
hviler på den samme krumning
som gesanter for dét
én dimension større
enlige monster under denne hud
altså:
fantasien kan alt
fantasien VED ingenting
vi bruger
hele livet på at omgå dét
at vi ved at vi skal dø
lad mig skynde mig at fortælle dig en
mindst lige så fantastisk fortælling
så vi begge ved at vi begge kæmper
for livet
med fantasien gensamler vi verden
vi gensamler kosmos
vi skaber orden
med alt og alle midler
i alt
på alt ved alt for alt
skaber vi orden ud af dét
der river sig løs fra kernen
på vej væk i alle retninger
gennem at bruge vores fantasi
jeg tænker
jeg lader hænderne bestemme
jeg lader kroppen
sangen
lader stemmen bestemme
men jeg stiller mig ikke tilfreds med at være til
jeg vil også
samtidig være
røsterne
siger
der er jo så mange røster
røsterne siger
universet vokser mest
i punktvis voksende forståelse
af
hvorfor
det vokser
men er tavse om
(fortsættes...)
tilbage til
toppen