spørger
jeg mig selv "hvad skal jeg hér!", da jeg slår omvej gennem
den gamle gade på vej til veninden? Det er så svært at
finde den gamle gade, at formålet omgående drukner i indskydelsen
- men jeg troede faktisk, den lå lige dér. Eller måske
dér... - men den første er en blindgade og den anden fører
den forkerte vej.
Kanske formålet er at genfinde min 6-årige
gangart, halvt i trav og på ren intuition løbe tilbage til
kontoret i vognmandsforretningen, hvor mormor residerer og morfar kommer
hjem med flyttebilen og vi alle spiser middagsmad præcis kl. 12. Men
jeg kommer for sent - lokalerne er tomme, overladt foreningsarbejde og gamle
cykler.
Jeg holder næsen presset mod ruderne så længe,
at jeg kan se ned til den bagerste ende af lokalerne. Der ér intet
liv derinde. End ikke skyggerne af gamle lege i de mørkeste kroge.
Jeg er virkelig kommet for sent.
tilbage til
toppen