og
hér kommer den igen følelsen den velkendte brændende følelse
af latterliggørelsens overmagt, ikke at måtte, inderligt at ville,
tale, sige noget, stille spørgsmålet! stille spørgsmålet!
skønt det ikke er formuleret færdigt, det er dét, der er følelsen,
det er dét der bevæger sig som en hvilende slange, dét der
ruller sig ud som begyndende svar på en mulig trussel et slangespørgsmål
der ønsker at hugge og sno sig om det værende, endnu uklart manifesteret
hovedet
rejser sig langsomt
hovedet vugger fra side til side
øjnene sprækker
lukker lysets skarpeste bestanddele ude og fortætter alt sét til
ren, udelt opmærksomhed
fra hugtænderne giftdråben
halen
viftende nu rejst og parat i sandet små bølger af sand
spørgsmålet hugger mod skyggen, skyggen modtager giften og giver
den straks fra sig dråber på sandet glinsende gift! og halen
slynger sig frem mod skyggen sidelæns og favner den favner sig selv i nådesløst
greb fanget!
slangen
brændende varm på sandet
tilbage
til toppen