du
vandrer gennem min drøm
min hånd i din
dagen bringer mig til ord
der får dig til at se
på mig
med de øjne
som
kun
du har for mig
ordene er luft
vi har været sammen så længe
at vi ved hvad der glæder og smerter
og giver dagen hæfte
i den næste
dag
men mit smil betyder
og mit faste kys af din hånd betyder
at i dag og lige hér
har den samme værdi
jeg ér
lige hér!
selvom jeg tænkte i
nye verdener
jeg er hér
lige nu!
og det er jeg også
siger dit
blik og tager et elskende øjeblik magten
fra
kroppen over dine skridt
men vi falder ikke
vi griber
og min mund
mine tanker går på scenen
igen
ind i kommende dage
og din hånd i min
drømmen
trækker vejret
drømmen
trækker vejret
drømmen trækker vejret
langsomt
tilbage til
toppen