lad dig endelig
ikke forstyrre
jeg kom kun forbi for at
besøge hende jeg altid besøger
og fordi du
sidder ved bordet ved vinduet
som jeg omgående ved at du plejer
med tændte stearinlys i gamle stager
skoene skubbet af under bordet
P3 i ørerne og ansigtet
i forventningsfulde folder
er det ikke dig
jeg plejede at besøge
du er muligvis ikke klar over det
men du er en anden
hvor du kom fra ved jeg ikke
måske har jeg opfundet dig
måske er du flyttet ind dér
i stedet for hende
jeg så til hver dag
men lad dig endelig ikke forstyrre
over en andens forsvinden
måske død
hun er ikke dig
du lever og ser sund og rask ud
måske jeg må besøge dig
i stedet
i skæret fra vindue og stearin?
revideret 17.02.2000
tilbage til
toppen