Tillad
mig den frihed at viderefortælle en historie:
Lad os kalde ham "Asger". Asger var 13 år
gammel og med sine hippiede forældre på besøg i et
hippie-kollektiv et eller andet sted i Jylland. Der er kæmpe fest.
Da alle voksne er tumlet omkuld af røg
og sprut og en lang nat med musik og lege, er Asger den eneste ud af
samtlige børn og voksne, der er lysvågen. Og hvad fanden
skal sådan en knægt lave tidligt om morgenen på en
gård langt ude på landet, omgivet af hjernedøde voksne?:
Han ser sig naturligvis omkring. Og dér på kommoden spotter
han nogle bilnøgler, som efter mange forgæves forsøg
blandt bilerne på gårdspladsen viser sig at passe til et
folkevognsrugbrød, et stort skrummel med "Skov- & Naturstyrelsen"
prentet i langstrakt skrift på siden.
Asger er en tidlig voksen knægt, så
han kan sagtens nå pedalerne, og da han først sidder dér
bag rattet, er der ikke langt til beslutningen om lige at tage en tur
rundt på gårdspladsen. Men det er søreme nemt at
føre bil, så han udvider lige aktionsradius en smule og
lidt til og lidt til og inden han har set sig om, er han drejet væk
fra hovedvejen og på vej ind i en kæmpe plantage ad en ganske
smal vej.
Vejen har tilsyneladende ingen ende, så
han beslutter at vende bilen og køre tilbage, inden nogen vågner
og får nys om hans lille eventyr. Men nu har han ikke lige haft
tid til at gøre sig bekendt med hverken bakgearet eller kunsten
at vende på en femøre, så selvfølgelig havner
han i grøften. Dér hænger han, med forhjulene en
halv meter over jorden og røven godt plantet i den jyske fugtige
muld.
Gode dyr er rådne nu, men Asger er, som
historien viser, ikke sådan til at slå af pinden. "Jeg
er jo på landet; ergo må der være en gård i
nærheden, og hvor der er en gård, må der være
en bondemand, og en bondemand... han har selvfølgelig en traktor".
Han begiver sig straks ud for at finde sin gård.
Det er måske ikke bemærkelsesværdigt,
at han inden længe finder en gård, men hér klokken
5 om morgenen kommer søreme bondemanden ud af stalden, præcis
som Asger træder ind på gårdspladsen; Asger styrer
lige hen til ham. "Goddaw, jeg hedder Asger," præsenterer
han sig, "jeg er fra Skov- & Naturstyrelsen. Jeg har haft et
mindre uheld med min bil. Ku' du måske...?"
Bondemanden står tavs overfor ham længe,
mens han kigger op og ned af ham. Og efter en evighed nikker han kort.
"Ah ska' liwe wær færdi' mæ æ gris'".
Asger får den næste halve time på
gårdspladsen til at gå med at forsøge at undgå
landlivets mange muligheder for at blive møjbeskidt. Og så
kører de da også på bondemandens traktor, ud på
plantagevejen, sætter en kæde i VW'en og får den op
af grøften med et snuptag. Og bondemanden vil hverken høre
tale om tak eller penge eller noget som helst andet. Så da vejen
bliver bredere og Asger kan komme til at overhale traktoren, smiler
og vinker han som tak, men får kun et studst nik tilbage fra bondemanden.
Det var dog utroligt med de bønder, tænker Asger.
Nu er der jo gået noget tid, men han finder
tilbage til kollektivet uden problemer, får sat bilen tilbage
samme sted - der er ikke en skramme eller bule nogen steder på
den - lægger nøglerne tilbage på kommoden og går
i seng som den sidste i et hus, der stadig snorksover.
Han vågner ud på eftermiddagen
som den allersidste. På vej ud til badeværelset møder
han sin ældre søster, der hilser ham med et knus og et
"How, Hiawatha! Du var sgu go' i går på dén
tromme!", men det er først efterfølgende først
på ansigtet i spejlet, at det går op for ham, at han ikke
nødvendigvis har fået bekræftet alle sine fordomme
om jylland og jyske bønder, men stensikkert har bidraget med
nogle helt friske om "de dær Køwenhavnere", der
kommer 5 kilometer udenfor storbyen, og straks begynder at te sig som
vilde... Og så begynder han at grine. Han griner så voldsomt,
og så længe, at de voksne, der kommer forbi badeværelset,
højlydt begynder at debattere hvor fuldstændig uansvarligt
det er af hans forældre at lade ham ryge hash i så ung en
alder, bare se, han har ikke engang fået vasket krigsmalingen
af ansigtet, inden han gik i seng! Men Asger... han bare griner og griner.
Skulle
du selv have en god historie at dele, gør jeg den gerne tilgængelig
på en særskilt side. Send den hertil.
tilbage
til toppen