måske
var det juleaften på bjerget
måske var det en hvilken som helst aften
måske var det ikke aften
måske var det dag
og du hastede gennem sneen
du skulle nå noget
du havde noget du ville
det var vigtigt
du standsede end ikke for at trække vejret
og hvert et skel SPRANG du over
og landede i den dybe sne på den anden side
og standsede ikke
du havde noget du skulle nå
hvad VAR det du skulle nå?
var det nogen?
var det ham?
du haster gennem sne
bjergene tårner sig op
på alle sider
du standser ikke op
der er intet der bremser din fremfærd
det er næsten aften
og kulden er på vej ind i dig
måske er det sneens kulde
måske er det savnet
du ved det knap nok selv
du standser
du ser op mod himlen
for første gang i hele dit liv
føler du at himlen ser ud som DU ser ud
og den eneste tanke du kan tænke i dét øjeblik
det er:
begynder det snart at sne igen?
du ønsker at det begynder at sne igen
du ønsker ikke at se landskabet omkring dig
du vil gerne pakkes ind
du vil gerne blive blind
du vil gerne famle dig frem
du vil gerne vente med at vide
hvad der venter dig
han venter
ikke på dig
gør han vel?
Nu sner det
Og nu går du
du ved ikke hvad der venter dig
du VED det ikke!
så du går
gennem sneen
(ovenstående er en transskription
af en KALK-improvisation fra i
dag)
tilbage
til toppen