O

denne side: /_bagkatalog/OGliste.html
home:krabat.menneske.dk
opdateret 2/6/06

& (1996)

titelindex

- Slangesøjle
- Monolog for 6
- Savnkongedød
- Række efter æg.

Trykt 1996.

 

 

 

Bogen findes kun i ét eksemplar. Den blev til på opfordring af fotografen, Anja Laub Methling, som afgangsopgave fra Fotoskolen Fatamogana i 1996.

Billederne er monteret på syrefrit papir, teksten på vellum, og der er, som jeg erindrer det, godt dobbelt så mange fotos som tekster.

Billederne rummer en unik fremstilling af det indre landskab - bl.a. erindrer jeg et hul, der skulle graves gennem 30 cm sne og ned under tørven, for at kunne fotografere nogle ringe af menneskehår på en baggrund af blottet jord.

Ifølge fælles aftale er bogen i ALMs besiddelse.


RÆKKE EFTER ÆG

 

jeg var den der bar vand dryssede brød på fugle der steg når de havde spist

jeg var søgeren af ørkenselskab og tronranere uden nattero blå stativer til for sent-korte dage

jeg var den som stod på stiger over vandfald der faldt og faldt og faldt mod hvirvelvandshuller

jeg var månen i alle faser og troløs som så benradet rund af rivblivende kys
brobygger bedemand landsbytosse og abnorm

jeg var noget der taler til mørket og hører mørket svare igen og gentage
tanken om
tanken om Tanken Om


jeg var
jeg skal blive


jeg skal blive landfast med havet bygge bjærgefartøjer til skibbrudne fyrtårne træde vande blandt delfiner og skyde mig ind på det inderste inde
jeg skal blive alene blandt forestillinger om Alt åbne døre for det ventende og lettende fugle efter at have spist hvert et "måske"
jeg skal blive ydmygt beundrende rosenplukkende fra hække langs veje på landet til steder som ér
jeg skal blive brudt af knive der sakser de svageste strenge på fødselens violin tårnfalke mig trådløst gennem vandet i brønden under vandet hvor jeg bor
jeg skal blive lykken der udtales igen og igen og igen og igen til den kan rumme sig selv
jeg skal blive berygtet for aldrig at afvente blikket fra den som forstår

 

jeg skal blive
jeg var